Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VI. Vikingetogenes tredie Tidsrum 860—878. Bevægelser i Norden. Større Vikingeskarer i Frankrige. Tolvaarskrigen i England 866—878. Danernes Erobring af hele England. Alfred den Stores Flugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fælles Fares Skyld Undsætning af den vestsaxiske
Konge Ethelred og dennes Broder Alfred. Forgjæves
laae dog de Forbundne udenfor Nottinghams Volde og
Mure. De Danske vare kloge nok til at holde sig
rolige og undgaae Slag. De Forbundne sluttede derfor
Forlig med dem, og i Løbet af Aaret 869 gik Danerne,
maaskee ogsaa som Følge af Hungersnøden, tilbage til
York, efterat de dog i Mercien havde faaet en ny
Udrustning af Heste.
Danehæren drog snart igjen ud paa Hærgetog til
forskjellige Sider. Een Afdeling fulgte Nordhumberlands
Kyst, ødelagde der fornemmelig en Mængde klostre
og Kirker, og foer frem mod Geistligheden med den
blodigste Grusomhed. Et, rigtignok sildigere, Sagn
fortæller, at Abbedissen i Klostret Coldingham ved
Rygtet om Danehærens Nærmelse afskjar sin Næse og
Overlæbe og opfordrede alle de øvrige Nonner i
Klostret til at gjøre det Samme, for at de kunde
indgyde de vilde Hedninger Afsky og derved redde sig
fra Vanære. Nonnerne fulgte deres Abbedisses Exempel.
Hedningerne bleve vel aldeles forbausede ved at see
de skrækkelig lemlæstede Qvinder, men Høvdingerne
Ingvar og Ubbe lode Klostret og alle Nonnerne
opbrænde.
En anden Afdeling af Danehæren gik henimod
Vinteren (869—870) paa Baade ind i Landskabet Lindisey’s
Marskegne. Under Skjænden og Brænden rykkede
Danerne uafbrudt frem til Kesteven. De havde deelt sig
i flere Hobe, under Anførsel af Kongerne »Godrum«
(Gorm), »Berse«, »Oskitel« (Asketil), Halfdan og
»Anwynd«, samt Jarlerne »Frena« (Frode?), Ingvar, Ubbe
og de to Sidroc’er (Sigtryg), den Ældre og den Yngre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>