Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VII. Forlig mellem Danerne og Kong Alfred. Endelig Afstaaelse til de Danske af Østangel. Halvdelen af England i de Danskes Magt (»Danelagen«). Danekongen Gudrums Daab. Vikinger tilbage til Frisland og Frankrige. Timaaneders-Beleiringen af Paris. Nederlag ved Løwen. Vikinger igjen i England. Ganger-Rolfs og Danernes Erobring af Landet ved Seinemundingen (»Normandiet«).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogle faa Maaneder, skulde kunne have hævet sig fra
sin dybe Fornedrelse til et saadant Høidepunkt, at han
ikke alene kunde slaae den vældige danske Hær, men
ogsaa efter en Beleiring af ikkun fjorten Dage, faae
hele den danske Hovedleir i Chippenham aldeles i sin
Magt, ligesaa utroligt er det, at han, der havde været
forjaget fra sin Kongestol, medens de Danske hærgede
og ødelagde hans Land, nu skulde have følt
Medlidenhed med dem og af Naade og Barmhjertighed ladet
dem drage uhindrede bort. Langt rimeligere er det,
at et Forlig om Rømningen, idetmindste af Wessex,
er blevet sluttet, fordi Alfred har indseet, at han i
heldigste Tilfælde ikke vilde kunne udrette Synderligt
imod de Danske, der altid fik Undsætning saavel
fra de af dem erobrede og tildeels bebyggede
Landskaber i det nordostlige England som fra flere
Nabolandes Kyster, ja selv fra det skandinaviske Norden, og
fordi de Danske paa den anden Side have følt, at de
ikke uden altfor store Opoffrelser og Farer vilde kunne
vedblive at hævde Erobringen af det vidtstrakte, saa
langt afsides imod Vest liggende Wessex, isærdeleshed
naar den oprindelige saxiske Befolkning stadig med
Fortvivlelsens Kraft reiste sig imod dem.
Efter Opbruddet fra Chippenham rykkede de Danske
derfor heller ikke længere bort, end til det Sydligste
af Naboshiret Gloucester, altsaa endnu i Kong Alfreds
Nærhed, hvor de toge deres Hovedqvarteer i Byen
Cirencester, som af Kong Gudrum derefter blev holdt
besat i et heelt Aar.
Kong Gudrum havde imidlertid, og vistnok ikke
mindst af Hensyn til Bevaringen af sine Besiddelser i
England, erklæret sig villig til antage Christendommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
