- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
121

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VII. Forlig mellem Danerne og Kong Alfred. Endelig Afstaaelse til de Danske af Østangel. Halvdelen af England i de Danskes Magt (»Danelagen«). Danekongen Gudrums Daab. Vikinger tilbage til Frisland og Frankrige. Timaaneders-Beleiringen af Paris. Nederlag ved Løwen. Vikinger igjen i England. Ganger-Rolfs og Danernes Erobring af Landet ved Seinemundingen (»Normandiet«).

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»at betragte sig som hans Sønner og ham som
deres Fader«, et prægtigt Sværd med Fæste af Guld.
Men syv Aar efter (ved 880) rasede Kampen paany.
Efter Tolvaarskrigens Slutning i England kunde de
Danske formeentlig byde over en større Styrke, end
ved Aar 873. Kong Ludvig den Tydske var imidlertid
ogsaa død og hans Lande deelte mellem hans Sønner.
De Danske vare nu i Forening med de slaviske Vender
de Angribende. Først efterat de havde overvundet
Saxerne i et stort Slag, dræbt deres Hertug og næsten
i et heelt Aar opholdt sig i deres Land, bleve de
nødsagede til at trække sig tilbage.

Tildeels i Forbindelse med denne Grændsekrig
stode vistnok nogle af de frygtelige Ødelæggelser, som
i de samme Aar overgik især Frisland, Flandern og
Rhinegnene. Idetmindste gjorde den tydske Konge
Ludvig den Tredie store Anstrengelser, for at standse
Vikingefærden i hans Lande. Det lykkedes ham at
overvinde de Danske eller Normannerne i et stort Slag
ved Sambrefloden, i hvilket henved 5000 Vikinger skulle
være faldne. Men de fra England stadig kommende
Vikingeskarer udfyldte de Faldnes Pladser og snart
vare alle store Stæder ved Rhinmundingerne, ved
Schelden og Maasfloden hærgede, ja saagodtsom hele
Nordfrankrige til Burgunds Grændser var oversvømmet
af dem. I Nimvegen havde de bemægtiget sig det
derværende stærkt befæstede kongelige Slot, hvor de
havde deres Tilhold, og i Nordfrankrige havde de paa
vanlig Viis indrettet sig en fast Leir ved Courtray.
Samtidig var en ny Kronprætendent, Hertug Hugo af
Elsas (Søn af Kong Lothar den Anden), fremstaaet
med Fordringer paa Lothringen, medens tillige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free