Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VII. Forlig mellem Danerne og Kong Alfred. Endelig Afstaaelse til de Danske af Østangel. Halvdelen af England i de Danskes Magt (»Danelagen«). Danekongen Gudrums Daab. Vikinger tilbage til Frisland og Frankrige. Timaaneders-Beleiringen af Paris. Nederlag ved Løwen. Vikinger igjen i England. Ganger-Rolfs og Danernes Erobring af Landet ved Seinemundingen (»Normandiet«).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gesandter, bl. A. Markgrev Henrik af Babenberg, op til
ham, for nærmere at ordne Sagen. Men Markgrev
Henrik mødte til en Sammenkomst med Godfred,
ledsaget af en Grev Eberhard, hvem Godfred tidligere
havde berøvet nogle Eiendomme. Understøttet af Grev
Henriks Folk dræbte Eberhard Godfred paa Øen
Herispic ved Sammenløbet af Floderne Waal og Rhinen.
Allerede kort før Godfreds Drab var en Afdeling
Normanner bleven slagen ved Duisburg af den
nysnævnte tappre Markgrev Henrik. »Ved denne
Leilighed«, fortæller en gammel Krønike »faldt der af
Normannerne saadanne Mænd, hvis Lige i anseelig Væxt
og Legemsskjønhed man aldrig forhen havde seet i
Frankrige«. En ny Vikingeskare, som landede paa
Frislands Kyster, uvidende om Godfreds Drab, blev
igjen tvungen til at trække sig tilbage. Baade denne
og en anden Flaade, der, som det synes, var slagen
paa Kysten af England, forenede sig nu vistnok og
seilede syd paa til Seinemundingen, hvor de lagde op
til Rouen. Herhen syntes der allerede at være
kommen en heel Deel af de Danske eller Normanner, der
over Land fra Flandern af maae have søgt ned til de
Skibe, som de ventede at træffe i Seinen. Høist
betegnende for Frankriges daværende ynkelige Tilstand
er det i saa Fald, at en forholdsviis ringe Hær paa
denne Maade turde vove sig gjennem det fjendtlige
Land, fjernt fra sine Landsmænd og Skibe.
I Juli Maaned 885 var der i Rouen og paa
Seinefloden samlet en saa stor Hær og Flaade af danske
Vikingeskarer, at de samtidige Krøniker angive
Danehæren omtrent til 30—40,000 Mand paa 700 Skibe.
Er dette endogsaa overdrevet, maa dog Antallet baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
