Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VII. Forlig mellem Danerne og Kong Alfred. Endelig Afstaaelse til de Danske af Østangel. Halvdelen af England i de Danskes Magt (»Danelagen«). Danekongen Gudrums Daab. Vikinger tilbage til Frisland og Frankrige. Timaaneders-Beleiringen af Paris. Nederlag ved Løwen. Vikinger igjen i England. Ganger-Rolfs og Danernes Erobring af Landet ved Seinemundingen (»Normandiet«).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Som Fortrop for Keiser Karl den Tykkes Hær,
ankom i Juli Maaned 886 to tydske Grever Adalbert
og Henrik af Babenberg med deres Folk. Adalbert
holdt sig i Paris; Henrik derimod drog ud af Byen
for at skaffe sig Kundskab om de Danskes Leir. Men
han vovede sig for langt frem, blev forladt af sine
Folk, omringet af de Danske og dræbt. Paa denne
Maade hævnede disse det Drab, som af Henrik
tidligere var øvet paa den danske Høvding Godfred i
Dorestad. Ved Henriks Fald fik de Danske nyt Mod;
de gik ud af deres Forskandsninger, angrebe
Seine-Øen paa et svagt bevogtet Sted, og det var kun med
den største Nød, at Øen slap for at blive erobret.
Først i October, over ti Maaneder efter
Beleiringens Begyndelse, ankom Keiseren selv og leirede
sig paa det høitliggende Montmartre. Paa samme Tid
skal Kong Sigfred igjen være kommen tilbage for Paris,
formodentlig kaldet til Undsætning af sine Landsmænd,
som vilde samle hele deres Styrke imod Keiseren.
Men en slig Forsigtighed gjordes ikke nødig. Thi uden
Sværdslag ilede Keiseren med at slutte Fred med
Vikingerne. Han lovede at ville betale dem 700 Pd.
Sølv til næste Marts, dog saaledes, at de, indtil
Betalingen skete, havde Tilladelse til at drage forbi Paris
op ad Seinen til Bourgogne.
De Danske opnaaede saaledes netop det, som de
hele Tiden havde kæmpet for, og, mærkeligt nok, de
opnaaede at komme til at hærge paa eet af Frankriges
meest velhavende og hidtil meest urørte Landskaber
med formelig Tilladelse af den øverste Landsherre, og
det i et Øieblik, hvor det skulde synes, som om
Keiseren med al sin Magt vilde søge at standse Vikingernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
