- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
169

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - I. Udvandringerne fra Norden. Harald Haarfagers Seir i Hafursfjord. Tog til Orkn- og Syderøerne. Islands Bebyggelse. Vikingefærdens Ophør til England og Frankrige. Kampe mellem de Danske og Kong Edvard i England. Hans Seire og Død. Rolfs Udvidelse af Seinelandet. Ragnvalds Erobringer ved Loiren. Begges Død.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indbyggerne ved Loiren fik dog ikke slet saa tidlig
Ro, som Indbyggerne ved Seinen. Selv efter
Seinelandets endelige Erobring og efter de talrige danske
Vikingers Bosættelse der, vedblev en mægtig
Vikingeflaade uafbrudt at være leiret i Loirefloden under
Anførsel af Høvdingen Ragnvald. Stundom synes disse
Loire-Normanner at have adlydt Rolfs Overherredømme
og at have kæmpet enten i Forening med ham eller
dog for hans Sag. Til andre Tider derimod optraadte
de saa selvstændigt, ja endog saa fjendtligt mod
Seine-Normannerne, at Rolf maatte gjøre Tog imod dem.
Det er derfor ogsaa uvist, om det var paa egen Haand
Loire-Normannerne ved Aar 919 hærgede paa
Bretagne, eller om dette muligen snarere skete i den
Hensigt at understøtte Rolf i hans Bestræbelser for at
erhverve Herredømmet over dette Land. Under de indre
Stridigheder i Frankrige, da først Grev Robert af Paris
og efter hans Fald Grev Rudolph af Burgund udraabtes
til Modkonge mod Karl den Eenfoldige, optraadte
Seine- og Loire-Normannerne bestemt i Fællesskab til
Fordeel for Rolfs Lensherre Kong Karl. Til en Tid
var nemlig Kong Karl i den Grad forladt af sine
oprørske Vasaller, at han ikke havde Andre at støtte sig
til, end sine gamle Fjender Normannerne, der ogsaa
villig fulgte hans Opfordring om Hjelp, dog vistnok ikke
alene af den i det gamle Norden herskende
Troskabsfølelse, men tillige, og maaskee væsentlig, af klog Politik,
i det Haab, at de derved vilde kunne bedre hævde,
eller endog udvide deres Besiddelser.

Loire-Normannernes Høvding Ragnvald, hvis
Venskab og Understøttelse Grev Robert af Paris allerede
i Aaret 921 havde villet sikkre sig ved Afstaaelsen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free