- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
172

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - I. Udvandringerne fra Norden. Harald Haarfagers Seir i Hafursfjord. Tog til Orkn- og Syderøerne. Islands Bebyggelse. Vikingefærdens Ophør til England og Frankrige. Kampe mellem de Danske og Kong Edvard i England. Hans Seire og Død. Rolfs Udvidelse af Seinelandet. Ragnvalds Erobringer ved Loiren. Begges Død.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Fasthed, og fredelige Sysler vare igjen i god Gang [1].
Seinelandet var rigtignok deelt mellem de normanniske
Erobrere og saaledes tilsyneladende svækket. Men
Rolf havde grundlagt en Slags militær Lensforfatning,
der igjen sammenknyttede de adsplittede Dele og
gjorde dem til en kraftig og fast Eenhed. De stolte
Erobrere, der betragtede sig som rundne af en høiere,
ædlere Stamme, end de Indfødte, toge heller ikke i
Betænkning at bøie sig for deres overlegne, strængt
retfærdige og daadkraftige Høvding.

Kort efter Forliget til St. Clair (911) var Rolf
med en Deel af sit Folk bleven omvendt til
Christendommen. Store Fordomme mod den christne Lære
har han neppe havt, siden det fortælles, at han alt
ved sin første Ankomst i Seinen medbragte fra
England den hellige Jomfru Hameltrudes Liig, som han
lod nedlægge ved Jumiéges paa St. Vaast’s Alter, hvilket
Sted senere blev kaldet St. Hameltrude. Det var
ligesom en billedlig Fremstilling af, at den Christendom,
der alt havde slaaet Rødder hos de Danske i England,
ogsaa gjennem dem skulde virke tilbage paa de Danskes
Frænder i Frankrige. Det er end ikke
usandsynligt, at der fra England strax med Rolf tillige er
kommet flere Christne, som alt vare blevne døbte
med Gudrum-Ethelstan efter Forliget med den
angelsaxiske Konge Alfred. I den første Tid efterat Rolf
var bleven christnet, har der dog sikkert endnu
omkring i Normandiet og selv i Rouen været drevet
endeel Afguderi. Rolf selv skal engang, uagtet han


[1]
Mærkeligt nok er der endnu ikke opdaget Mynter, prægede i
Seinelandet med Rolfs Navn. Muligen har Kong Karl som Lensherre
forbeholdt sig Myntretten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free