Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - III. Rolfs Søn og Efterfølger William Langsværd. Riulfs Oprør. Bernhard den Danske. Williams Mord. Fare for de Danske i Seinelandet. Angelsaxernes Konge Ethelstans Seire over de Danske i Danelagen. Nordmænd ved hans Hof. Hans Søn Edmunds Afstaaelse af Danelagen til Olaf Sigtrygsøn. Erik den sidste nordhumbriske Konge (950). Danelagens Uafhængighed tilintetgjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maaskee endog allerede dengang ophidsede Williams
gamle Modstander, Grev Arnulf af Flandern til at stræbe
William efter Livet.
Kort Tid efter indbød nemlig Grev Arnulf William
til et Møde i Sommefloden, for at bilægge nogle
tidligere Stridigheder. William havde just forsonet sig
med den bretonske, til Kong Ethelstan i England
flygtede Fyrste Alan, som nu efter paany at have
svoret William Troskabseed, var kommen tilbage til
Bretagne. Med Glæde modtog William Opfordringen
til ogsaa nu at forsone sig med Arnulf. De mødtes
paa en Øe i Sommefloden ved Pecquigny, og
Forhandlingerne endtes snart, saa de efterat have givet
hinanden Fredskysset skiltes ad. William, som kun
havde nogle faa Mænd med sig, var allerede i Begreb
med at roe tilbage, da Arnulfs Mænd raabte, at Noget
var glemt. Han vendte om til Øen, men blev her
overfalden og dræbt (17de Decbr. 942 eller 943).
Under Sorg og Klage førte hans Krigere Liget til
Rouen og begravede det i Domkirken [1].
Normannerne i Seinelandet havde tilvisse al Grund
til at sørge ved Williams uventede Død. Thi deres
nye Erobring stod nu i ulige større Fare, end
nogensinde forhen. Williams Søn Richard var rigtignok
allerede i Faderens levende Live hyldet som hans
Efterfølger, men han var endnu et Barn, og man
kunde altid befrygte, at de Franske, som stadig
harmedes over, at eet af de skjønneste og bedste
Landskaber i Frankrige var faldet i Normannernes Hænder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
