- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
196

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - III. Rolfs Søn og Efterfølger William Langsværd. Riulfs Oprør. Bernhard den Danske. Williams Mord. Fare for de Danske i Seinelandet. Angelsaxernes Konge Ethelstans Seire over de Danske i Danelagen. Nordmænd ved hans Hof. Hans Søn Edmunds Afstaaelse af Danelagen til Olaf Sigtrygsøn. Erik den sidste nordhumbriske Konge (950). Danelagens Uafhængighed tilintetgjort.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I et stort Slag paa Vinheden ved Vineskoven lykkedes
det dog Ethelstan at overvinde Olaf, der selv faldt [1].
Nogle Aar senere blev Ethelstan ligeledes nødsaget til
at gjøre et Tog mod den skotske Konge Constantin,
hos hvem de oprørske nordhumbriske Danske stadig
havde Tilhold. Men uagtet Constantin maatte indgaae
Forlig med Ethelstan og paany anerkjende hans
Overherredømme, varede det dog ikke længe, før han mod
Ethelstan understøttede og ophidsede den af ham
fordrevne Olaf (»Anlaf«) Sigtrygsøn, som først var flygtet
til Irland og som siden, efter at have streifet om paa
Hærtog, var bleven gift med en Datter af Constantin.
Olaf fik en stor Flaade til Hjelp fra Irland, hvorfra
ogsaa Kong Gudrødsøn (enten den forjagede
dansk-nordhumbriske Konge eller den daværende norsk-irske
Konge af samme Navn) sluttede sig til ham [2]. Det var
i det Hele som om de dansk-norske Nybyggere i
Nordhumberland, Irland og Skotland ret vilde samle deres
Kraft, for at gjenvinde det tabte danske Herredømme
i Nordengland. Med en Flaade paa 615 Skibe og et
stort Følge af Konger og Jarler, hvoriblandt hans
Svigerfader, den skotske Konge, kunde derfor Olaf
lægge ind i Humberen og opkaste sig til Konge, ikke
alene i York, men sandsynligviis i hele Danelagen [3].


[1]
Beretningen findes i Egils Saga (c. 40—45), som kjendelig maa have
sammenblandet denne Kamp med det senere Slag ved Brunanborg, og
som derfor her kun med Varsomhed tør benyttes som historisk Kilde.
[2]
Denne Olaf fremhæves endog af enkelte Kilder som Kong Ethelstans
egentlige Modstander. Tilstrækkelige Hjelpemidler til, i alle Tilfælde
nøiagtig at skjelne mellem de mange og ofte sammenblandede Olaf’er
paa den Tid ere dog ikke tilstede.
[3]
Herom vidner sikkert en høist mærkelig Mynt, liig de ovenfor (S. 195
Anm. 1) omtalte af denne Olaf, med Indsk. Advers: ANLAF. REX. TO. D.,
formodentlig »rex totius Danelage«, svarende til Ethelstans Titel »rex
totius Britanniæ«. Paa Reversen staaer RADVLF under en Blomst.
Den samme Myntmester forekommer paa andre Mynter fra Kong
Edmunds Tid. Anlaf har overhovedet til forskjellige Tider ladet udpræge
flere Typer af sine Mynter. Aftryk af denne og af de fleste andre
gammeldanske Mynter fra Danelagen findes i det kong. Myntkabinet i
Kjøbenhavn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free