Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - III. Rolfs Søn og Efterfølger William Langsværd. Riulfs Oprør. Bernhard den Danske. Williams Mord. Fare for de Danske i Seinelandet. Angelsaxernes Konge Ethelstans Seire over de Danske i Danelagen. Nordmænd ved hans Hof. Hans Søn Edmunds Afstaaelse af Danelagen til Olaf Sigtrygsøn. Erik den sidste nordhumbriske Konge (950). Danelagens Uafhængighed tilintetgjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indført eller fremmet den Christendom, han kort i
Forveien havde antaget i Nordhumberland [1].
I Skotland var Nordmændenes Herredømme paa
det faste Land ikke af synderlig Omfang eller
Udstrækning. Fra Orknøerne gjordes der vel stundom
Erobringer ud over Caithness og Sutherland, som ellers
dannede Nordmændenes vanlige Sydgrændse, hvorfor det
sidstnævnte nordligste Shire i Skotland havde af
Orkningerne faaet Navnet »Suðrland« ɔ: det sydlige Land.
Thorstein den Rødes med Vaabenmagt erhvervede Besiddelser
heelt ned over Skotlands Østkyst vare ogsaa for
vidtstrakte til at kunne sammenholdes. Nordmændene maatte
snart igjen indskrænke sig til deres tidligere Nybygder
i det nordligste Skotland.
Kong Edmunds Overmagt over Danelagen var
imidlertid ikke større, end at de Danske uafbrudt kunde
vedblive at gjøre Forsøg paa at tilbagevinde deres
gamle Selvstændighed. Aldrig saasnart var Kong
Edmund, efter en kort Regjering, dræbt (i Aaret 946),
før Nordhumbrerne atter bleve urolige. Edmund havde
efterladt sig to Sønner Edwig og Edgar, men de vare
begge for unge til at overtage Kongedømmet under
saa vanskelige Forhold, som Englands Deling mellem
to indbyrdes kæmpende Folkefærd frembød.
Ethelstans og Edmunds yngre Broder Edred (»Eadred«)
blev derfor Konge. Baade det nordhumbriske Folk og
deres Erkebisp Wulfstan svore ham vel strax
Troskabseed. Men ikkun kort efter faldt de fra Edred
og hyldede Kong Erik Haraldsøn, upaatvivlelig den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>