Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - IV. De Danske i Frankrige og England længe uden Hjelp fra Norden. Normandiets mislige Stilling. William Langsværds Søn Richard et Barn. Kong Ludvigs Planer mod Normannerne. Sigtryg med en Flaade i Seinen. Kong Harald (Blaatand?) fra Danmark kommer to Gange med Hjelpeflaader. Richard og Hugo Capet. Richards Magt grundfæstet. Danelagens Danske endnu isolerede. Deres nordiske Eiendommeligheder. Forbund med Erkebiskop Dunstan og Benediktinerne. Deres Venskab med Kong Edgar. Eneherredømmet i England forberedt for dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Seine-Normannerne hævede sig en umaadelig Jubel, som længe
efter gjenlød i deres Sagn og Sange.
Ved Richards Slægtning Grev Bernhard af Senlis
lykkedes det Asmund at vinde Hertug Hugo af Paris
for Richards Sag. Men Normannernes snilde Fjende,
Grev Arnulf af Flandern, raadede Kong Ludvig til at
foreslaae Hertug Hugo at deeltage i en Sønderlemmelse
af Seinelandet, saaledes at han som sin Part skulde
erholde Bayeux med Omegn. Hugo nærmede sig nu
ogsaa paany til Kong Ludvig, drog med en Hær ind i
Seinelandet, skjændte og brændte, og beleirede Bayeux.
Da det tegnede til, at Seinelandet efterhaanden kunde
blive næsten ødelagt, ansaae Normannerne med
Bernhard den Danske i Spidsen det for klogest, om end
kun for et Syns Skyld, at hylde Kong Ludvig og
opvække hans Skinsyge imod Hugo. Med forstilt Glæde
og stor Hæder modtoge Normannerne Kongen ved
hans Ankomst til Rouen. Gjennem Bernhard den
Danske lode de ham sige, at han alene burde være
Herre i deres Land, og at han ikke skulde taale, at
Andre hærgede paa de Besiddelser, der tilhørte ham.
Seinelandet havde fra Rolfs Tid været et Heelt for sig,
og det skulde det ogsaa vedblive at være. »De
Danske vilde kun lyde under een Herre«. Skulde
Landet ligefuldt deles, truede Bernhard med, at baade
han og de andre Danske vilde drage hjem til
Danmark, og vende tilbage med en saa stærk Hær og
Flaade, at hverken Kongen eller Hugo skulde kunne
hævde deres Besiddelser. Bevæget herved tog Kong
Ludvig, paa Bernhards Raad, sit Løfte om Afstaaelsen
af Bayeux tilbage fra den forbittrede Hugo. Men snart
efter begyndte Forholdet mellem Kongen og Hertugen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
