Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - IV. De Danske i Frankrige og England længe uden Hjelp fra Norden. Normandiets mislige Stilling. William Langsværds Søn Richard et Barn. Kong Ludvigs Planer mod Normannerne. Sigtryg med en Flaade i Seinen. Kong Harald (Blaatand?) fra Danmark kommer to Gange med Hjelpeflaader. Richard og Hugo Capet. Richards Magt grundfæstet. Danelagens Danske endnu isolerede. Deres nordiske Eiendommeligheder. Forbund med Erkebiskop Dunstan og Benediktinerne. Deres Venskab med Kong Edgar. Eneherredømmet i England forberedt for dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Richard skal imidlertid have indseet, at det i
Længden kunde blive vanskeligt nok for ham at staae
sig mod de Rænker, der uafladelig opspandtes imod
ham, naar han ikke igjen fik Hjelp fra de Danske.
Han henvendte sig paany til Danekongen Harald, der
ogsaa villig gav Møde, og med sin Flaade seilede op
ad Seinen til et Sted, kaldet Geffosse (mellem Vernon
og Bonniére), hvor han paa gammeldansk Viis
indrettede en befæstet Leir. Herfra gjorde han Udflugter
langs ned ad Frankriges Kyster, idet han hærgede og
plyndrede baade paa Lothars og den chartriske Greve
Thetbalds Lande. Klostre og Kirker gik igjen op i
Luer, Præsterne dræbtes og Skræk og Jammer greb
alle Folk. Biskoppen af Chartres kom som Sendebud
til Richard, for at skildre Landets Ulykker og forestille
ham, hvor uforsvarligt det var af en christen Fyrste,
at kalde Hedninger ind til et christent Lands
Ødelæggelse. Richard undskyldte sig med Lothars og
Grev Thetbalds Adfærd. Imidlertid indgik han senere
Forlig og Venskab med Grev Thetbald. Ogsaa med
Kong Lothar sluttede han en ny Fred i Aaret 969,
hvorved Seinelandet yderligere tilsikkredes ham. Men
det stod tilbage for Richard at befrie Frankrige for de
hedenske Vikinger, der havde ydet ham en saa
væsentlig Understøttelse. Efter et mislykket Forsøg havde
han tilsidst en Sammenkomst med dem om Natten i en
Skov ved Gefosse, og i Maaneskinnet talte han saa
kraftigt til dem om Guds Almagt og Viisdom, at Mange
af dem lode sig døbe og forbleve i Landet; de øvrige
foretrak at gaae ud paa nye Vikingetog længere mod Syd, og,
efter Richard Jarls Anviisning, til Spaniens Kyster [1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>