Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - IV. De Danske i Frankrige og England længe uden Hjelp fra Norden. Normandiets mislige Stilling. William Langsværds Søn Richard et Barn. Kong Ludvigs Planer mod Normannerne. Sigtryg med en Flaade i Seinen. Kong Harald (Blaatand?) fra Danmark kommer to Gange med Hjelpeflaader. Richard og Hugo Capet. Richards Magt grundfæstet. Danelagens Danske endnu isolerede. Deres nordiske Eiendommeligheder. Forbund med Erkebiskop Dunstan og Benediktinerne. Deres Venskab med Kong Edgar. Eneherredømmet i England forberedt for dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efterkommere havde i Begyndelsen ført anden Titel,
end Jarl (hvorfor de af Nordboerne benævntes Rude-
eller Rouen-Jarler, og af de Franske comites eller
marchiones). Men ogsaa nu synes Titlen Hertug (eller
dux) at være fulgt samtidig med Normandiets sikkert
grundfæstede Magt.
Med Hensyn til det nordiske eller danske Element
i Normandiet foregik der en betydelig Omvæltning.
De Danskes Efterkommere bleve mere og mere
romaniserede, og glemte lidt efter lidt deres gamle Sprog [1].
Alligevel glemte de ikke Erindringen om det Land,
der fra først af havde fostret dem og senere hjulpet
dem til at bevare Herredømmet over Normandiet,
ligesaalidet som de fornægtede den Charakter, de
oprindelig havde medbragt fra Danmark.
Saa kraftige Krigere, som Normannerne vare og
saa virksom den Hjelp var, som de til enkelte Tider
fik fra Danmark og fra danske Konger, vilde det dog
neppe være lykkedes dem at skaffe Normandiet den
Anseelse, Magt og selv Uafhængighed, som det i den
nærmest følgende Tid kunde udvikle, naar ikke de
indre Stridigheder i Frankrige havde givet dem
fortrinlig Leilighed til at slutte sig til eet eller andet
mægtigt Parti og derved til at erhverve sig et stærkt
Tilhold i Landet selv. Navnlig i de Kampe, som endte
med at omstyrte det ældre, frankiske, mere tydske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
