Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - IV. De Danske i Frankrige og England længe uden Hjelp fra Norden. Normandiets mislige Stilling. William Langsværds Søn Richard et Barn. Kong Ludvigs Planer mod Normannerne. Sigtryg med en Flaade i Seinen. Kong Harald (Blaatand?) fra Danmark kommer to Gange med Hjelpeflaader. Richard og Hugo Capet. Richards Magt grundfæstet. Danelagens Danske endnu isolerede. Deres nordiske Eiendommeligheder. Forbund med Erkebiskop Dunstan og Benediktinerne. Deres Venskab med Kong Edgar. Eneherredømmet i England forberedt for dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for deres religiøse og politiske Selvstændighed udvalgte
ham til Konge for hele Danelagen og som saadan til
Modkonge imod den svage og tyranniske Edwig.
Dobbelt naturligt var det derfor, at Kong Edgar
under hele sin Regjering vedblev at ynde og beskytte
de Danske, og at det danske Element derved i høi
Grad maatte udbrede sig i England. Paa Mynterne fra
denne Tid, og fornemmelig paa Danelagens, forekomme
blandt Myntmestrenes Navne flere og flere nordiske
(som Thurmod, Grim, Rafn, Thurstan). Blandt de Kong
Edgar stadig ledsagende Høvdinger gjenkjendes fremdeles
ikke faa nordiske Navne (som Jarlen Oscytel og
Thanerne Ulfcytel, Rold og Thurcytel), ligesom ogsaa hans
Kongebreve ere undertegnede af flere høie danske
Geistlige (t. E. Erkebispen Oscytel af York og hans
Frænder Oswald, Oscytels Eftermand paa Yorks
Erkebispestol, og Abbeden Thurcytel). Paa eet af Edgars
Tog til Westmoreland førte den danske Høvding Thored
eller Thord Gunners Søn Overbefalingen. En Datter
af den storættede Thored blev senere gift med Edgars
Søn Ethelred, den som Konge saa ulykkelige Ethelred
den Anden.
Endnu klarere Vidnesbyrd om Edgars
Forkjærlighed for de Danske, afgive hans Love, i hvilke det
hedder: »Og byder jeg, at hos de Danske skulle de
Love gjelde, som de helst ville vælge, hvilket jeg
bestandig har tilladt dem og hvilket jeg fremdeles,
saalænge jeg lever, vil tillade dem, som en Belønning
for den Troskab, de altid have viist mig«. I Lovene
anerkjendes derfor stadig de Danskes særegne
Lovbestemmelser, saaledes f. E.: »Lad de Danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
