Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - I. Danmarks Tilstand ved Aar 1000. Uafbrudt Kamp mellem Hedenskab og Christendom. Kong Harald Blaatand christnet af den tydske Keiser. Oprør af Hedningerne under Haralds Søn Svend Tveskjæg. Svends Forjagelse. Tog til England. Hans Hjemkomst til Danmark. Nyt Oprør. Harald Blaatand dræbt. Svend Konge. Jomsborg og Jomsvikingerne. Svend fanget af Jomsvikingerne. Hans paafølgende Tog til England i Forening med Olaf Trygvesøn. Dennes Forlig med Kong Ethelred. Svends fortsatte Hærgen. Forlig. Ethelreds hemmelige Blodbad paa de Danske i England. Hævn fra Danmark i Vente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uhindret med sin Hær kunde rykke heelt op i Jylland
og tvinge baade Harald og Hakon til med deres Mænd
at antage Christendommen. Neppe var dog Hakon
Jarl hjemkommen til Norge, før han ikke alene selv
afsvor, men tillige forfulgte Christendommen, der fra
Tydskland af gjennem Danmark havde begyndt at brede
sig til Viken. Hakon optraadte derefter igjen som en
af Hedenskabets ivrigste og mægtigste Forkæmpere.
Heller ikke i Danmark vilde endnu de trodsige
Hedninger overalt bøie sig for den nye Lære, der jo
ogsaa med Vaabenmagt udenfra var bleven dem
paatvungen, omendskjøndt deres Konge tilsidst synes at
have holdt fast ved sit Løfte til Keiseren. Det talrige
gammelhedenske, senere i den eventyrlige Palnetokes
mægtige Skikkelse [1] ligesom levendegjorte Parti, i
Spidsen for hvilket Kong Haralds egen Søn Svend
Tveskjæg stillede sig, vakte et farligt Oprør, som vel
blev dæmpet, men som dog efterlod Kampen mellem
Hedenskab og Christendom endnu uafgjort.
Svend Tveskjæg var imidlertid overvunden og
søgte nu som Landflygtig paa ægte hedensk Viis ud
paa Havet paa Hærtog til de vestlige Lande [2], navnlig
til England. Rygtet om de her tiltagende indre
Partikampe, om Angelsaxernes Mangel paa Kraft og
Fædrelandskærlighed og samtidig om de Danskes stadig
voxende Magt baade i og udenfor Danelagen, begyndte
at vække stolte Forhaabninger for en dansk Erobrer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
