Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - I. Danmarks Tilstand ved Aar 1000. Uafbrudt Kamp mellem Hedenskab og Christendom. Kong Harald Blaatand christnet af den tydske Keiser. Oprør af Hedningerne under Haralds Søn Svend Tveskjæg. Svends Forjagelse. Tog til England. Hans Hjemkomst til Danmark. Nyt Oprør. Harald Blaatand dræbt. Svend Konge. Jomsborg og Jomsvikingerne. Svend fanget af Jomsvikingerne. Hans paafølgende Tog til England i Forening med Olaf Trygvesøn. Dennes Forlig med Kong Ethelred. Svends fortsatte Hærgen. Forlig. Ethelreds hemmelige Blodbad paa de Danske i England. Hævn fra Danmark i Vente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa egen Haand at optage Kampen med Riger som
Danmark, Norge og England.
Strax efter Svends Thronbestigelse lykkedes det
Jomsvikingerne ved List at tage Kongen tilfange,
hvormed de upaatvivlelig tilsigtede, deels at hævne sig paa
ham, deels vel ogsaa at skaffe Jomsborg og de
omliggende vendiske Egne Uafhængighed af Danmark.
Svend fik dog snart igjen Frihed og Fred, saa han,
efter Sagnet, med Jomsvikingernes Høvding Sigvald Jarl
kunde i Ringsted feire et dobbelt Gravøl: for sin egen
Fader Kong Harald og for Sigvalds Fader, den i Skaane
afdøde Jarl Strutharald. Ved dette Gilde aflagde Kong
Svend efter Fortids Skik ved Bægeret det Løfte at
ville erobre hele England, hvorpaa Sigvald Jarl med
sine Jomsvikinger overmodigen lovede at ville erobre
Norge (eller maaskee rimeligst ikkun sammes nordlige
Deel, som nu lød under den fra Danmark faldne Hakon
Jarl). Men selv Jomsvikingernes Tapperhed og
Dødsforagt formaaede Intet mod Hakon Jarl, der i det
paafølgende blodige Slag i Hjørungavaag paa Norges
Vestkyst tilintetgjorde Jomsvikingernes stolte Styrke og
hævdede sit Riges Selvstændighed.
Heldigere var Kong Svend med Udførelsen af sit
Løfte. Forholdene i England vare nu ogsaa forsaavidt
gunstigere, end før, som Erkebiskop Dunstan i Aaret
988 var afgaaet ved Døden og havde efterladt Landet
i en bestandig voxende Splid og Svaghed. Svends
forøgede Magt som Konge over hele Danmark satte ham
desuden istand til med en ganske anden Kraft, end
tidligere, at drive paa Erobringen af det store og
herlige Land, som han ved sine første Tog allerede saa
temmelig havde lært at kjende. Har endogsaa Svend,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
