Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - I. Danmarks Tilstand ved Aar 1000. Uafbrudt Kamp mellem Hedenskab og Christendom. Kong Harald Blaatand christnet af den tydske Keiser. Oprør af Hedningerne under Haralds Søn Svend Tveskjæg. Svends Forjagelse. Tog til England. Hans Hjemkomst til Danmark. Nyt Oprør. Harald Blaatand dræbt. Svend Konge. Jomsborg og Jomsvikingerne. Svend fanget af Jomsvikingerne. Hans paafølgende Tog til England i Forening med Olaf Trygvesøn. Dennes Forlig med Kong Ethelred. Svends fortsatte Hærgen. Forlig. Ethelreds hemmelige Blodbad paa de Danske i England. Hævn fra Danmark i Vente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fred af de i Frankrige hærgende Vikingeskarer. Den
Sum, England saaledes maatte udrede, beløb sig til
10,000 Pund (Sølv) [1]. Det var første Gang de Danske
eller Danehæren i England fik den saakaldte »Danegeld«
eller »Heregeld«, der senere gav Anledning til en formelig
Skat, som med Hensyn til Størrelse rettede sig efter
de forskjellige Tidsomstændigheders Krav, og som
anvendtes til Rigets Forsvar mod de Danske, navnlig dog
til dermed at underholde »Danehæren« i England eller
til ganske at bortkjøbe den.
Tiltrods for den betydelige Sum Penge, de Danske
havde faaet, vedbleve de dog at opholde sig i England.
I Aaret 993 var Danehærens Stilling igjen saa fjendtlig,
at Ethelred og hans »witan« eller Raad besluttede at
udruste saa stærk en Flaade, som muligt, imod den.
Anførselen over Flaaden blev betroet til Biskopperne
af London og Dorchester Elfstan og Escvig, til
Ealdormannen Elfric og til Ethelreds egen Svigerfader
Thored eller Thord, den samme danske Høvding, som
allerede under Edgars Regjering havde anført den
angelsaxiske Hær paa et Tog mod Westmoreland.
Mærkeligt nok deeltog saaledes en Mand af dansk Æt
i med Iver og Kraft at føre den angelsaxiske Flaade
imod de Danske, medens en anden af Anførerne
Ealdormannen Elfric, der snarest synes at have været af
angelsaxisk Herkomst, blev sit Fædreland utro. Da
nemlig den angelsaxiske Flaade lavede sig til at
angribe og indeslutte den danske, gav Elfric hemmelig
om Natten de Danske Underretning om den truende
Fare, idet han endogsaa selv med sit Skib sluttede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
