Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - I. Danmarks Tilstand ved Aar 1000. Uafbrudt Kamp mellem Hedenskab og Christendom. Kong Harald Blaatand christnet af den tydske Keiser. Oprør af Hedningerne under Haralds Søn Svend Tveskjæg. Svends Forjagelse. Tog til England. Hans Hjemkomst til Danmark. Nyt Oprør. Harald Blaatand dræbt. Svend Konge. Jomsborg og Jomsvikingerne. Svend fanget af Jomsvikingerne. Hans paafølgende Tog til England i Forening med Olaf Trygvesøn. Dennes Forlig med Kong Ethelred. Svends fortsatte Hærgen. Forlig. Ethelreds hemmelige Blodbad paa de Danske i England. Hævn fra Danmark i Vente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bistand. Da de Danske ikke kunde indtage Byen,
forlode de den, for at hærge paa det omliggende Land,
paa Essex, Kent, Sussex og Wessex. Efter de
tidligere Vikingers Skik under Hærgetogene, især i Kong
Alfreds Tid, toge de sig nu Heste, og fore fra
Kysten frem til det Indre af Landet. Kong Ethelred
maatte, bevæget ved Indbyggernes Jammerskrig og ved
Overbeviisningen om Umuligheden af at gjøre nogen
ordentlig Modstand, atter bifalde sit Raads Forslag til
at kjøbe Fred af de Danske ved at love dem Penge
og Levnetsmidler. Tilbudet blev modtaget. »Hele«
Danehæren kom til Southampton, hvor den sad Vinteren
over, medens Indbyggerne i Wessex maatte skaffe
Underhold tilveie til den. Desuden erholdt den
udbetalt 16,000 Pund i rede Penge.
Foruden denne mere almindelige Overeenskomst
med hele Hæren, sluttede Ethelred endnu et særligt
og nøiere Forlig med Nordmanden Olaf. Alene det i
denne Anledning udfærdigede og endnu bevarede
Aktstykke godtgjør noksom baade, hvor svækket det
samme angelsaxiske Rige var, som nylig under Edgars
Herredømme havde været omstraalet af saamegen Lykke
og Hæder, og tillige hvor anseelig en Magt, de
forenede danske og norske Vaaben allerede havde vundet
i England. Den landflygtige norske Kongesøn
optraadte nemlig som den angelsaxiske Konges Ligemand.
Ogsaa de ham ledsagende Mænd eller »Daner« stilledes
i enhver Henseende lige med Angelsaxerne, I Tilfælde
af at en Skibshær hærgede paa England, fik Ethelred
Løfte om Olafs og hans Hærs Bistand, imod at dog
Ethelred skulde yde dem Underhold. Blandt endeel
andre Bestemmelser blev det fremdeles vedtaget, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>