Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - I. Danmarks Tilstand ved Aar 1000. Uafbrudt Kamp mellem Hedenskab og Christendom. Kong Harald Blaatand christnet af den tydske Keiser. Oprør af Hedningerne under Haralds Søn Svend Tveskjæg. Svends Forjagelse. Tog til England. Hans Hjemkomst til Danmark. Nyt Oprør. Harald Blaatand dræbt. Svend Konge. Jomsborg og Jomsvikingerne. Svend fanget af Jomsvikingerne. Hans paafølgende Tog til England i Forening med Olaf Trygvesøn. Dennes Forlig med Kong Ethelred. Svends fortsatte Hærgen. Forlig. Ethelreds hemmelige Blodbad paa de Danske i England. Hævn fra Danmark i Vente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dorsetshire, Øen Wight og Danernes gamle
Vinteropholdssted Southampton undgjelde. Næste Aar (999)
gik Hæren til Themsen og dens Omegn; Kentboerne,
der vilde undsætte det beleirede Rochester, lede et
stort Nederlag og kunde ikke forhindre, at de Danske
toge sig Heste og fore hærgende ind over Landet.
Flere Steder søgte Angelsaxerne at samle deres
Styrke mod de frygtelige Fjender, men det lykkedes
dem næsten aldrig at udrette Noget. Deels herskede
der Modløshed og Svaghed imellem dem, deels
endogsaa Forræderi, idet flere baade af Krigerne og
Hærførerne enten selv vare Danske eller dog ved
Slægt og Venskab nøie forbundne med dem. Ikke
bedre gik det med Modstanden tilsøes. Der var vel
fra ældre Tid af hos Angelsaxerne en vis Skibsordning,
ifølge hvilken de forskjellige Distrikter havde at udrede
et bestemt Antal Skibe til den kongelige Flaade. Men
det tog al for lang Tid at ordne Skibenes Udredning
og Udrustning. Der var her, som overalt, Splid og
Mangel paa Eenhed; inden Flaaden blev samlet og
kom til sit Bestemmelsessted, vare de Danske langt
borte og ifærd med at plyndre og brænde paa ganske
andre Egne af Riget. Angelsaxernes »Forsvarsanstalter
til Søes og til Lands havde ingen anden Virkning, end
at bringe dem selv Ulykke og store Pengetab, og at
gjøre deres Fjender bestandig dristigere« [1]. Henimod
Aar 1000 udviklede dog Kong Ethelred særdeles Iver,
for at tilveiebringe en ordentlig Dækningsflaade for
sine Kyster, hvilket maaskee bevirkede, at
Danehæren nu drog til det ligeoverfor liggende Normandie,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
