Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - II. Svend Tveskjægs Forbund med Hertug Richard i Normandiet. Landgang ved Exeter. Slag i Østangel. Svend tilbage til Danmark. Nyt Englandstog. Forlig med Kong Ethelred. Jomsvikingernes og den norske Kongesøn Olaf Haraldsøns Angreb paa England. Thorkil den Høies og Jomsvikingernes Indtrædelse som Tingmænd i Kong Ethelreds Tjeneste. Kong Svends sidste store Erobringstog. Hans Hylding i Danelagen. London beleiret. Wessex hærget. Kong Ethelreds Flugt til Normandiet. Erobringen af hele England fuldendt (1013). Svend Tveskjæg Konge af England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hæren længe være samlet paa eet Sted, medens de
Danske ved Hjelp af deres Skibe i al Hast gik i Land
paa en heelt anden, langtfraliggende Kyst. Da
Ethelreds Hær derfor saa, at de Danske næsten uhindrede
kunde hærge allevegne og Vinteren imidlertid kom paa,
skiltes den ad. Den danske Hær og Flaade kunde
derefter med sædvanlig Sikkerhed og Ro tilbringe Vinteren
under Øen Wight.
Midt i Vinterens Hjerte brød Kong Svend op fra
sin Flaade. Paa de Danskes vanlige Viis lod han
antænde »Krigs-Bauner«, for at veilede og sammenholde
de forskjellige Dele af Danehæren paa dens Færd
gjennem Landet. En stor Mængde Byer, deriblandt
Reading, bekjendt af de Danskes befæstede Leir der i
Kong Alfreds Tid, Wallingford og Ashdown, ligeledes
bekjendte af tidligere Slag mellem Danerne og
Angelsaxerne, bleve plyndrede og tildeels brændte. Fra
Ashdown gik de overmodige Danske til
Cuckamsleyhill, alene for at trodse et Ord, som almindelig gik, at
naar de først vare komne derhen, vilde de aldrig mere
naae Havet. Tilbagemarschen til Skibene herfra skete
igjen ad en anden Vei. Forgjæves søgte Angelsaxerne
at standse dem ved Floden Kynet eller Kennet i
Wiltshire. Borgerne i Winchester maatte til deres Harme
see paa, at de Danske bortførte deres Landsmænds
Gods lige for deres Øine. Kong Ethelred, som i
denne sørgelige Vinter havde siddet i Shropshire, og
rolig seet til, at alle Grevskaberne i Wessex bleve
hærgede, medens Skrækken for de Danske mere og
mere udbredte sig i Folket, blev atter nødsaget til
med sit Raad at gribe den eneste Udvei i slige
fortvivlede Omstændigheder. Han indgik (1006) Forlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
