269 (Den danske erobring af England og Normandiet)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - II. Svend Tveskjægs Forbund med Hertug Richard i Normandiet. Landgang ved Exeter. Slag i Østangel. Svend tilbage til Danmark. Nyt Englandstog. Forlig med Kong Ethelred. Jomsvikingernes og den norske Kongesøn Olaf Haraldsøns Angreb paa England. Thorkil den Høies og Jomsvikingernes Indtrædelse som Tingmænd i Kong Ethelreds Tjeneste. Kong Svends sidste store Erobringstog. Hans Hylding i Danelagen. London beleiret. Wessex hærget. Kong Ethelreds Flugt til Normandiet. Erobringen af hele England fuldendt (1013). Svend Tveskjæg Konge af England.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Land, hvorved Wulfnoth blev sat istand til at
opbrænde Skibene. De Klager, Angelsaxernes Krøniker
fremføre over dette Tab af en dog forholdsviis lille
Deel af den hele Flaade, vidne, at Flaaden ved
Sandwich neppe, som det hedder, kan have været »den
største Flaade, der endnu var udrustet i England«. I
al Fald opgav Kong Ethelred Haabet om at udrette
Noget og drog hjem fra Flaaden. Hans Exempel
fulgte Høvdingerne og Almuen. Skibene bragtes til
London, og den hele store Udrustning, hvortil
Angelsaxerne havde knyttet glimrende Forventninger, endte
med Skade og Skam [1]. Linder alt Dette levede
Ethelred tilmed i stadig Frygt for et nyt Angreb fra
Danmark. Den islandske Skjald Gunnlaug Ormstunge
som i Vinteren 1005—1006 havde været hos Kong
Ethelred, og som efter senere Ophold hos Kong
Sigtryg i Dublin, Sigurd Jarl paa Orknøerne, hos Sigurd
Jarl i Skara og Kong Olaf i Upsala, igjen (sidst paa
Aaret 1007) var kommen tilbage til Kong Ethelred,
blev af Ethelred anmodet om ikke at forlade ham
saalænge der var saa stærk Fare for en ny Krig med
Danmark. Gunnlaug fik ogsaa først Tilladelse til at
reise i Aaret 1009, da Kong Ethelred formodentlig
maa være bleven mere beroliget [2].

[1]
The Saxon Chronicle ad an. 1008—1009.
[2]
Sagan af Gunnlaugi Ormstungu ok Skalid-Rafni cap. VII—XI,
hvor det (cap. VII) hedder, »at Sproget dengang var eens i England,
Danmark og Norge« (»Ein var þå túnga i Einglandi (sem i Danmaurku)
ok Noregi«). Dette tør dog ikke tages ganske bogstaveligt. Men da
Gunnlaug blev Hirdmand hos Ethelred, som allerede iforvejen havde
endeel Nordboer i sin Tjeneste, og da Gunnlaug foredrog sine Qvad
for ham, er det, hvad allerede Munch har yttret (Norske Folks Hist.
II. 441), høist sandsynligt, at Ethelred har forstaaet Dansk, saameget
mere som hans første Dronning var dansk, og en stor Mængde af hans
Undersaatter ligeledes vare af dansk Herkomst. Enkelte af Sagaens
øvrige Beretninger ere paa lignende Maade noget unøiagtige. Jfr.
Munch II. 443—444 Anm.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/erobring/0294.html

		Den danske erobring af England og Normandiet / 269 (1863) Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|