279 (Den danske erobring af England og Normandiet)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - II. Svend Tveskjægs Forbund med Hertug Richard i Normandiet. Landgang ved Exeter. Slag i Østangel. Svend tilbage til Danmark. Nyt Englandstog. Forlig med Kong Ethelred. Jomsvikingernes og den norske Kongesøn Olaf Haraldsøns Angreb paa England. Thorkil den Høies og Jomsvikingernes Indtrædelse som Tingmænd i Kong Ethelreds Tjeneste. Kong Svends sidste store Erobringstog. Hans Hylding i Danelagen. London beleiret. Wessex hærget. Kong Ethelreds Flugt til Normandiet. Erobringen af hele England fuldendt (1013). Svend Tveskjæg Konge af England.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den nye Kultur meest fremtrædende i Danmark, der
overhovedet tidligst kom til at indtage sin Plads blandt
Europas bestemt ordnede, christelige Stater.

Men i samme Forhold, som Danmark tiltog i
Eenhed og Styrke, voxede ogsaa dets djærve Konges Haab
om det danske Herredømmes Udvidelse. Selv om
Christendommens Anerkjendelse havde fjernet en
væsentlig Grund til Fjendtligheder mellem Danmark og
Tydskland, turde dog Kong Svend neppe fortsætte sine
Erobringstog til England uden paany at have sikkret
Danmarks sydlige Grændse ved Danevirke og Eideren,
saameget mere som de angelsaxiske Konger allerede
tidligere havde søgt at styrke sig mod de Danske ved
at indgaae Forbund med de tydske Keisere og ved at
formaae dem til at gaae angrebsviis frem mod de
Danske og derved give disse Noget at tage vare i
deres eget Hjem [1]. Allerede under Jomsvikingernes
Kamp i England siges imidlertid de Danske og Kong

[1]
Jfr. Lappenberg I. S. 410. De nyeste storartede Gjennemskjæringer
af Danevirke-Voldens Centrum have mod Syd blottet en mægtig
Kampesteensmuur, som aabenbart er traadt istedetfor den af den
tydske Keiser Otto afbrændte Træbeklædning, og som, ifølge sin
Størrelse og hele Beskaffenhed, neppe kan være opført af nogen Anden,
end Kong Svend Tveskjæg. Samtidige Minder om denne Konges Færd
og Kampe ved Danevirket ere muligen ogsaa to, lige Syd for Danevirke
opdagede Runestene, hvorpaa staaer oversat fra Olddansk: 1) Svend
Konge satte Steen efter Skarde sin Hjemfælle, som havde
faret vesterpaa, men nu blev død (faldt?) i (ved?) Hedeby«.
og 2) »Thorleif, Svends Hjemfælle, reiste denne Steen efter
Erik sin Staldbroder, som blev død (faldt?), da Kæmperne
sade om (beleirede) Hedeby, men han var Styremand, en
saare god Helt«. I hvert Tilfælde indeholder Runestenen Nr. 1 en
mærkelig Hentydning til de store Tog »vesterpaa«, hvorom ellers de
skrevne danske Kilder ikkun indeholde paafaldende faa Efterretninger.
(Jfr. P. G. Thorsen: Danevirke-Runestenen. Særskilt Aftryk af
Nordisk Universitets-Tidsskrift. Kbhvn 1858).

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/erobring/0304.html

		Den danske erobring af England og Normandiet / 279 (1863) Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|