Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - II. Svend Tveskjægs Forbund med Hertug Richard i Normandiet. Landgang ved Exeter. Slag i Østangel. Svend tilbage til Danmark. Nyt Englandstog. Forlig med Kong Ethelred. Jomsvikingernes og den norske Kongesøn Olaf Haraldsøns Angreb paa England. Thorkil den Høies og Jomsvikingernes Indtrædelse som Tingmænd i Kong Ethelreds Tjeneste. Kong Svends sidste store Erobringstog. Hans Hylding i Danelagen. London beleiret. Wessex hærget. Kong Ethelreds Flugt til Normandiet. Erobringen af hele England fuldendt (1013). Svend Tveskjæg Konge af England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hærge og at plyndre baade kirkeligt og verdsligt Gods [1].
Men en samtidig Tale (omtrent fra Aar 1012) af en
angelsk Geistlig [2] skildrer med levende Farver,
hvorledes Angelsaxerne selv ødelagde deres egne Kirker
og tilegnede sig de til dem henlagte Eiendomme —
Noget, som ikke engang Hedningerne vilde gjøre ved
deres hedenske Gudehuse. Hos Angelsaxerne hørtes
der idelig Tale om de afskyeligste Forbrydelse, om
Svig og Forræderi, om skjændede Qvinder, om Ran
og Mord. Hverken guddommelige eller menneskelige
Love bleve adlydte. Ikke alene Trælle flygtede fra
deres Herrer og sluttede sig til Vikingehæren. Men
selv christne Mænd i et christent Land undsaae sig
ikke ved at indlade sig med de Danske, hvem de
solgte Christne til Trældom, ja saavidt var det kommet,
at »Faderen solgte sin Søn, Sønnen sin Moder, og
Broderen sin Broder«. »Ofte kunde ikkun to eller tre
Vikinger til det engelske Folks Vanære og Skjændsel
drive en heel Skare af Christne foran sig tværs gjennem
Landet fra den ene Kyst til den anden«.
Angelsaxerne vare endog saa vanslægtede, at »een dansk
Viking kunde jage ti af dem paa Flugt«. En slig
Fordærvelse i Sæder og en saa vidtdreven Mangel paa
Mod og Kraft maatte selvfølgelig i høi Grad lette
Seiren for de Danske og deres høitstræbende Konge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>