Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - III. Nordmanden Olaf Haraldsøn med Ethelred i Normandiet. Kong Svends pludselige Død. Knud udraabt til Englands Konge. Ethelreds Tilbagekomst. Knuds Hjemreise til Danmark. Tilbagegang for Nordmændene i Skotland og Irland. Brians- eller Clontarfslaget. Ethelreds og Angelsaxernes Forfølgelse af de Danske og af Jomsvikingerne. Thorkil den Høie til Danmark. Knuds store Erobringstog til England (1015). Ethelreds Død. Kamp mellem Knud og Edmund Jernside. England deelt efter Danelagens Grændse mellem Edmund og Knud. Edmund dræbt. Knud Enekonge i England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde see den hellige Edmund komme ansættende,
ligeledes tilhest, for at dræbe ham.
Sandsynligviis have de med Englands Erobring
forbundne uhyre Anstrengelser fremkaldt Svends
tidlige og pludselige Død. Før denne indtraf
opfordrede han de forsamlede Høvdinger til at udraabe
sin Søn Knud til Konge, ligesom han af denne
skal have taget det Løfte, at han vilde lade hans Liig
begrave i Danmark, og at han vilde lægge sig
Christendommens Sag paa Hjerte. Knud blev ogsaa strax af
Flaaden og Hæren kaaret til Konge, en Beslutning, i
hvilken de danske Beboere af Lindisey ikke kunde Andet
end være fuldkommen enige. Men imidlertid vakte den
uventede Tidende om Kong Svends dødelige Afgang og
hans unge Søns Kongevalg nyt Liv i den angelsaxiske
Leir. De angelsaxiske Stormænd, der neppe have troet
den omtrent ikkun attenaarige Knud istand til at
hævde Besiddelsen af det stærkt sønderrevne England,
sendte strax Bud til Kong Ethelred i Normandiet og
bade ham vende tilbage til England, hvor han skulde
blive modtaget med sømmelig Ære; »der var Ingen,
som de elskede mere eller vilde elske høiere, end
ham, deres naturlige og fødte Herre, naar han kun
vilde være naadig og retfærdig imod dem«.
Ethelred optog med Glæde dette Budskab, men
sendte dog først sin Søn Edvard til England, for
nærmere at underhandle med de vigtigste Stormænd.
Han lod dem ved ham forsikkre om sin Tilbøielighed
til at glemme, hvad Uret der maatte være begaaet
imod ham, og til at gjøre Enhver Ret og Skjel.
Derefter blev der indgaaet et formeligt Forlig mellem
Angelsaxerne og Ethelred, for hvem de forpligtede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
