Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - III. Nordmanden Olaf Haraldsøn med Ethelred i Normandiet. Kong Svends pludselige Død. Knud udraabt til Englands Konge. Ethelreds Tilbagekomst. Knuds Hjemreise til Danmark. Tilbagegang for Nordmændene i Skotland og Irland. Brians- eller Clontarfslaget. Ethelreds og Angelsaxernes Forfølgelse af de Danske og af Jomsvikingerne. Thorkil den Høie til Danmark. Knuds store Erobringstog til England (1015). Ethelreds Død. Kamp mellem Knud og Edmund Jernside. England deelt efter Danelagens Grændse mellem Edmund og Knud. Edmund dræbt. Knud Enekonge i England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tillige kunde opkaste sig til Herre over hele England.
Erobringstogene selv afledede endelig fra Danmark største
Delen af de endnu levende voldsomme og farlige
Modstandere af den nye Lære.
Det var iøvrigt en Selvfølge, at
Efterretningerne om Danernes Erobring af England, om Svends Død
og om den danske Magts Tilbagegang i England maatte
indvirke meget betydeligt paa de norske Nybyggere i
Skotland og Irland. Fra Orknøerne havde den mægtige Sigurd
Jarl gjentagne Gange gjort vidtstrakte Erobringer paa
Skotlands Østkyst, holdt mange Slag med Kong Malcolm
og først sluttet Forlig med ham, efterat han var bleven
gift med en Datter af Malcolm og med hende havde
faaet Caithness og Sutherland til Len. Senere sad
Sigurd vel mere stille paa Orknøerne, men hans Hof
vedblev at være Samlingspladsen for en Mængde
Vikinger og urolige Stormænd fra Irland og Norge, som
tragtede efter Hæder og Erobringer, og som i Sigurd
fandt en beslægtet, høihjertet Aand. Leilighed til
storartet Kamp udeblev heller ikke længe. Henimod Julen
1013 kom nemlig den irske Konge Sigtryg Silkeskjæg
til Orknøerne, for at sikkre sig Sigurd Jarls Bistand
imod den irske Konge Brian Boroimhe, som først havde
været gift med Sigtrygs Moder Gormløth eller Gormlød,
men som senere havde forskudt hende, og som nu
havde indtaget en fuldkommen fjendtlig Stilling imod
Nordmændene i Irland. Gormløth tørstede efter Hævn
og vedblev at ophidse sin Søn Sigtryg, som ogsaa
bekrigede flere af de irske Konger, der stode i nøie
Forbindelse med Brian. Men med Brian selv var det
endnu ikke kommet til nogen egentlig Kamp. Hver
for sig søgte baade Brian og Sigtryg at tilvejebringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>