Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - III. Nordmanden Olaf Haraldsøn med Ethelred i Normandiet. Kong Svends pludselige Død. Knud udraabt til Englands Konge. Ethelreds Tilbagekomst. Knuds Hjemreise til Danmark. Tilbagegang for Nordmændene i Skotland og Irland. Brians- eller Clontarfslaget. Ethelreds og Angelsaxernes Forfølgelse af de Danske og af Jomsvikingerne. Thorkil den Høie til Danmark. Knuds store Erobringstog til England (1015). Ethelreds Død. Kamp mellem Knud og Edmund Jernside. England deelt efter Danelagens Grændse mellem Edmund og Knud. Edmund dræbt. Knud Enekonge i England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I London derimod lykkedes det Høvdingen Eilif med
nogle faa Skibe at redde sig og naae over til
Danmark. Ogsaa Thorkil den Høie undslap til Danmark,
efterat han dog havde ladet en ikke ubetydelig Flaade
paa 30 Skibe blive tilbage i England [1].
De indre Uroligheder i England, som forhen
havde banet Veien for fremmede Erobringer, vedbleve
fremdeles at være i stadig Tiltagende. De nys nævnte
danske Jarler Sigfred og Morkar vare blevne dræbte
efter Foranstaltning af Edric Streon, der selv ønskede
at bemægtige sig deres Eiendomme. Ethelred havde
ladet Sigfreds Enke Aldgitha føre til Malmesbury, hvor
hun skulde holdes i Sikkerhed. Men Ethelreds Søn
Edmund med Tilnavnet Jernside, begav sig hemmelig
til Malmesbury og giftede sig med Aldgitha. Edmund
havde saaledes, foruden en dansk Moder, tillige en
dansk Hustru, som idetmindste var Enke efter en dansk
Jarl. At hun i hvert Fald har været nøie knyttet til det
danske Parti, er saameget rimeligere, som Edmund
derefter snart vandt de danske Femborge for sig.
Han forlangte først Jarlernes Land af sin Fader,
og da dette nægtedes, drog han op mod Femborgene,
der villig underkastede sig ham. Men eftersom Edric
Streon ufeilbarlig maa være bleven høist fortørnet
over, at han derved mistede Frugten af sit
Forræderi mod Jarlerne, blev dette muligen een af
Aarsagerne til Edrics og Edmunds Fjendskab og til Edrics
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
