Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søslag her kom Knud i stor Fare, hvorfra han
reddedes ved den Understøttelse, Ulf Jarl ydede ham.
Baade Knud og hans Fjender tilskreve sig Seiren, men
at Knud var den egentlig Seirende, fremgik deraf, at
Olafs og Anunds Tog ikke alene ophørte, men at
deres Flaader endog opløstes. Olaf turde ikke engang
vove at seile hjem gjennem Øresund, men gik i Land
med sin Hær ved Kalmar og drog gjennem Sverige
tilbage til Norge. Knud kunde saaledes efter
Rolighedens Gjenoprettelse tænke paa, atter at gaae til
England. Under et Ophold i Roskilde lod Knud i sin
Heftighed Ulf Jarl dræbe, fordi Ulf havde fornærmet
ham ved et Skakspil. Men rimeligviis har den
egentlige Aarsag været, at Knud ikke længere stolede paa
hans Troskab som Statholder og derfor med Glæde
har grebet Lejligheden til at rydde ham af Veien.
Hardeknud forblev ikke desto mindre i Danmark,
da Knud derefter gik til England. Endnu mere, end
forhen, var Knud styrket i sin Beslutning at vinde
idetmindste det sydlige Norge, som hans Forfædre havde
havt i deres Besiddelse. Han sendte en mægtig,
misfornøiet norsk Høvding Erling Skjalgsøn til Norge med
store Pengesummer, for at skaffe sig et mere vidtstrakt
Tilhæng der i Landet. Denne Sendelse lykkedes godt,
saa Knud kunde ansee et Erobringstog for tilstrækkelig
forberedt.
I Aaret 1028 drog Knud med en anseelig Flaade
fra England først til Danmark, sandsynligviis til
Liimfjorden, og derfra til Norge. Han gik langs Norges
Kyst lige op til Nidaros eller Throndhjem, hvor han
paa Ørethinget kaaredes til Norges Konge. Den gamle
mægtige Høvding Einar Thambeskjelver underkastede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
