Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det skandinaviske Norden og af de brittiske Øer.
Men denne Glands blev ikke langvarig. Allerede i
Knuds sidste Leveaar begyndte der at vise sig
Spor til, at den Storhed, som Knud havde skabt,
ikke vilde kunne bevares af hans Sønner. Svend
Alfifasøns strenge og uretfærdige Regjering i Norge
vakte nemlig megen Misfornøjelse der, saa man
kunde forudsee, at Nordmændene ved første
Leilighed vilde løsrive sig. Selv det England, paa hvis
Styrelse Knud havde anvendt sin største og bedste
Kraft, truedes med en Sønderlemmelse, hvorunder det
allerede tidligere saa ofte havde lidt.
Knuds gamle Modstander, Kong Ethelred den
Andens Sønner vare nemlig nu voxede til i Normandiet
og begyndte at ville gjøre deres Arvefordringer paa
England gjeldende. Hertug Richard, Dronning Emmas
Broder og Knuds Svoger, havde vel ydet dem et
sikkert Tilflugtsted ved sit Hof, men for Emmas og
Knuds Skyld vilde han dog ikke tillade dem, saalænge
han levede, at vække Uroligheder om Arvefølgen i
England. Men Richard var død (1026) og hans ældste
Søn og Efterfølger Richard den Tredie var ligeledes
død (1028) to Aar efter, hvorpaa Regjeringen tilfaldt
hans yngre Broder Robert den Anden med Tilnavnet
Djævelen (»le diable«). Formodentlig har Knud vidst,
at Robert ikke var ham saa gunstig, som hans
Forgængere, af hvilken Aarsag han sikkert har villet søge
at knytte ham nærmere til sig. Han skal derfor ogsaa
have givet Robert sin Søster Estrid, Ulf Jarls Enke, til
Ægte. Men kort Tid efter Ægteskabet blev Robert
kjed af Estrid og skilte sig fra hende, hvorved
allerede et fjendtligt Forhold til Knud maatte udvikle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
