330 (Den danske erobring af England og Normandiet)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorhos dog ogsaa er at mærke, at England af alle
nordiske Lande er rigest paa myntede Penge«. Kong
Knud, der, i Lighed med sin Fader Kong Svend,
stundom selv øvede Skjaldekunsten [1], havde desuden som
ægte Nordbo en særegen Forkjærlighed for Skjalde,
til hvem han i rigeligt Maal uddelte Penge, kostelige
Ringe og guldprydede Vaaben. De nordiske og især
islandske Skjalde, som deels havde ledsaget ham paa
hans første Erobringstog, og deels senere dvælede ved
hans Hof i England, vare derfor heller ikke i deres
Qvad sparsomme med at forkynde hans Roes [2].

At Knud imidlertid ikke alene kunde erhverve,
men i Tidernes Løb bevare en saa smuk og
hæderfuld Plads, som faa andre Konger, baade i Historien og i
det engelske Folks Erindring, var dog endnu mere eller
idetmindste ligesaa meget en Følge af hans Krigerdygtighed,

[1]
Et mærkeligt Qvad af Kong Svend Tveskjæg »i selve Oldsproget,
iagttagende efter de gamle nordiske Skjaldes Vis de strænge poetiske
Regler og med Nordens gamle Guder i Baggrunden« er opbevaret i
Flatø Haandskriftet (paa det Store Kgl. Bibliothek) og i den
Arnamagnæanske Samling 4to, 552 (paa Universitetsbibliotheket). See P.
G. Thorsen om Danevirke-Runestenen S. 11. Ogsaa af Kong Knuds
Skjaldeqvad haves et Vers, men affattet paa Oldengelsk og mere i
Kæmpeviseform. Det er en Levning af et større Qvad, som Knud
digtede, da han engang med sin Dronning Emma og sine ypperste
Mænd kom seilende til Klostret Ely. Han sang selv for, medens hans
Mænd istemmede Omqvædet. Endnu, da det nævnte Vers blev
nedskrevet (ved Aar 1100), var Qvadet almindelig i Folkemunde i England
og blev sunget offentlig i Kor. Historia Eliesis lib. I cap XXVII
(hos Gale Hist Britt. Script. I. 505). Jfr. S. Grundtvig Danmarks
gamle Folkeviser III. IX—XI.
[2]
Om Knuds Gaver til Skjalde og navnlig til Thoraren Lovtunge, som
blev truet af Knud, fordi han havde vovet at foredrage et altfor
kort Qvad om ham, men som derefter vandt Knuds særdeles Yndest
ved i een Nat at digte det vidtløftige Qvad »höfuðlausn« eller
Hovedløsning, see Knytlinga Saga, cap. 19.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/erobring/0355.html

		Den danske erobring af England og Normandiet / 330 (1863) Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|