Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Landet. Godwin Jarl, som havde sluttet sig til
Harald og de Danske, lokkede ham til Guildford, hvor
hans Mænd, omtrent 600 i Tallet, bleve saaledes
fordelte omkring i Byen og overvældede med Mad og
Drikke, at det blev let for Haralds Folk om Natten at
overrumple dem og tage dem alle til Fange. Næste
Morgen bleve de, paa hver tiende Mand nær, som
udtoges ved Lodkastning, henrettede, og Alfred selv blev
ført til Ely og efter en Slags Dom, der fældedes over
ham, blindet, hvilket kort efter voldte hans Død. »En
blodigere Daad« (udbryder et samtidigt Qvad i den
gammelsaxiske Krønike) »er ikke begaaet siden de
Danske kom til Landet og modtoges med Fred her«. Det
danske Parti fik derved saa stor Overhaand i England,
at ikke alene Emma blev forjaget fra England til
Flandern, men at ogsaa Harald kort efter blev udraabt
til Konge over hele England med Udelukkelse af
Hardeknud, som ved sin Fraværelse havde forspildt sig
selv sin Andeel i Herredømmet.
Rygtet herom maatte bringe Hardeknud i stærk
Bevægelse. Han rustede en Flaade paa ti Skibe og
seilede til Flandern, hvor hans Moder opholdt sig i
Forviisning. Men just som han kom her, modtog han
Efterretning om, at Harald pludselig var død i Oxford
den 17de Marts 1039, altsaa efter ikkun fire Aars,
men for det danske Parti gunstige Regjering. En
Yttring af Haralds Velvillie mod Geistligheden og paa
samme Tid mod de Danske var det upaatvivlelig, at han
havde skjænket sin Kroningskappe til det af de Danske
saameget yndede Kloster Croyland. Knuds efterladte
Skatte satte ham dog i Stand til behandle det engelske
Folk taaleligt, uden at paalægge det altfor store Byrder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
