Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Godwin Jarl, som havde hjulpet Harald med at fange
og dræbe Ethelingen Alfred og saa mange af hans
Mænd, maatte kjøbe sig Fred af Kongen ved at skjænke
ham et yderst pragtfuldt Skib med en udmærket
Besætning, ligesom ogsaa Godwin maatte aflægge Ed paa,
at han ved at blinde Alfred kun havde adlydt den
bestemte Ordre, Harald havde givet ham. En anden af
Haralds tro Tilhængere, Jarlen Edulf af
Nordhumberland, blev derimod dræbt og hans Jarledømme
overgivet til Sigurd eller Sivard Bjørnsøn med Tilnavnet
»Digre«, en for sin Tapperhed berømt dansk Høvding.
I det Hele synes Hardeknuds Herredømme saa
temmelig at være gaaet i dansk Retning, om han end
ikke i den Grad fremhævede det danske Parti i
England, som hans Halvbroder og Formand Harald havde
gjort. Han hædrede sin Fader, Danekongen Knuds
Minde ved at stifte Messer for hans Sjæl. Blandt
hans nærmeste Omgivelser og Høvdinger forekomme
flere nordiske Navne som Styr, Thrond, Thor,
Thurgils, Thurkyl, Grimketel, Thokig, Ulfkitil o. fl.
De Danskes Overdaadighed, Pragtlyst og Overmod
havde paa den Tid naaet sin største Høide. Mødte
hundrede Angelsaxer een Dansk, maatte de staae
stille og vente til han var kommet forbi. Gik
Angelsaxer over en Bro, og en Dansk ogsaa skulde over,
maatte de ligeledes vente indtil han var ovre, og vare
de til Hest, maatte de stige af Hesten, hvis de ikke
vilde udsætte sig for Slag og andre Ubehageligheder.
De Danske kæmmede, som Skik var i deres Hjem,
daglig deres Haar, toge Bad hver Uge, skiftede ofte
Klæder, og pyntede sig paa en iøinefaldende, deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
