- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
347

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Flaade paa 39 Skibe, for at kunne benytte en gunstig
Leilighed til at hærge paa England.

Men noget senere, efterat Edvard følte sig sikkrere
for Kong Harald i Norge og Kong Svend i Danmark,
gik det endnu mere ud over de i England bosatte
Danske. En Svoger til Kong Edvard, Jarlen Svend
Godwinsøn var, paa Grund af en Forbrydelse mod et
Nonnekloster, erklæret fredløs, og Styrelsen af hans
Jarledømme overdraget deels til hans Broder Harald,
deels til een af Tingmændenes Anførere Bjørn,
Danekongen Svends Broder. Svend Godwinsøn, som i sin
Landflygtighed forgjæves havde anmodet Danekongen
om Understøttelse, dræbte derefter ved et lumsk
Overfald Kong Svends Broder Bjørn i England. Svend
Godwinsøn blev vel atter erklæret fredløs. Hans
Fader Godwin Jarl, som hidtil væsentlig havde holdt
til med de Danske i England, men som nu
begyndte at slaae sig fra dem, forskaffede ham dog, ved
Hjelp af sine Venner, ikke alene Tilgivelse, men
udvirkede endogsaa, at Bjørns Broder Asbjørn Jarl blev
tilligemed en stor Mængde af de andre, meest
indflydelsesrige Danske forviist fra England. Asbjørn begav
sig derefter til sin Broder Kong Svend i Danmark.

I Aaret 1049 afskedigede Edvard endvidere ni
danske Skibe med deres Besætning af Krigere, der
sandsynligviis som Tingmænd havde staaet i hans
Tjeneste. Det hedder, at han beholdt fem Skibes
Besætning tilbage, men kun for det næste Aar, efter
hvilken Tids Forløb ogsaa disse Tingmænd skulde
afskediges [1].


[1]
The Saxon Chronicle ad an. 1049.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free