Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Veien, men at han vilde lade sig nøie med en Deel af
Landet som Jarledømme saaledes, at han tillige skulde
ægte en Datter af William. En anden Beretning vil,
at Harald Godwinsøn i en Baad var gaaet ud for at
fiske under Englands Sydkyst, og at han tilfældig af
Storm blev dreven til Frankriges Kyst; her tog Greven
af Ponthieu ham tilfange og førte ham senere, efter
Hertug Williams Opfordring, til Normandiet, hvor
William aftvang ham Eeden om at afholde sig fra at
efterstræbe Englands Throne. Ifølge endnu en anden,
herfra forskjellig Forklaring, var det af egen Drift,
Harald gik over til Normandiet, for at bevirke
Frigivelsen af to Brødre, der vare stillede som Gidsler til
Kong Edvard og af ham oversendte til Hertug William,
hvilket han da ogsaa skulde have opnaaet imod at
sværge William den forlangte Eed.
Hvorledes nu end dette i det Enkelte er tilgaaet,
synes dog Harald Godwinsøn paa en eller anden
Maade ved Eed at have forpligtet sig til ikke at
modarbeide Williams Planer. Thi aldrig saasnart var Kong
Edvard Confessor eller Bekjenderen efter en
fireogtyveaarig Regjering død (1066) og Harald Godwinsøn, som det
heed, ifølge Edvards sidste Bestemmelse, antaget og
kronet til Konge i England, før William fra Normandiet
sendte Gesandter til ham, for at erindre ham om, i
Henhold til hans tidligere Eed, at afstaae
Englands Krone. Hertug William havde saa meget større
Grund til Misfornøielse, som Harald ligeledes, tvertimod
det indgaaede Forlig, havde, med Tilsidesættelse af
Williams Datter Elda, ægtet den engelske Jarledatter
Elgitha. Men Harald svarede stolt, at et aftvunget
Løfte ikke havde nogen Gyldighed, at han nu med de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
