Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ophidsede til at angribe England. Senere gik Toste, ikke
usandsynlig som Williams Sendebud, til Danmark,
for at søge Hjelp til et saadant Angreb. Men efterat
være kommen til Norden og efterat have overbeviist
sig om, at Nordboerne neppe vilde kæmpe som
Hjelpetropper under Williams Fane, synes Toste, formodentlig
ogsaa ledet af Frygt for Williams altfor store
Herskesyge, meest at have handlet paa egen Haand, for som
sin Part af Byttet at sikkre sig idetmindste Halvdelen
af England.
Toste opnaaede imidlertid Intet hos sit
Sødskendebarn Kong Svend Estridsøn i Danmark. Ikke at tale
om Svends tidligere Overeenskomster med Kong Edvard
Confessor, kunde han vel som Danekonge og
ovenikjøbet som Knud den Stores Søstersøn optræde med
gyldige Fordringer paa Englands Throne, og han kunde
tilmed vente at finde ikke ringe Understøttelse hos
mange danske og halvdanske Slægter i England, navnlig
i Danelagen. Men den samme ulykkelige Kamp med
Norge, som allerede oftere forhen havde virket
lammende ind paa de Danskes Færd i England, og som
havde hindret Svend i at forfølge sin Arvesag videre
mod Kong Edvard, vedblev nu ogsaa, skjøndt bilagt
kort iforvejen (Aar 1064) ved en Fred med den norske
Konge Harald Haardraade, at hindre Svend i at
angribe Kong Harald Godwinsøn. Thi den næsten
syttenaarige, blodige Krig, der lige siden Magnus den Godes
Død var ført mellem Svend og Norges Konge, Harald
Haardraade, havde, ved saagodtsom aarlige
Hærgninger af Nordmændene paa Danmarks Kyster, efterladt
Danmark i en saa afkræftet Tilstand, at Svend (som han
selv udtrykte sig) ikke kunde tænke paa at udføre en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
