Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - VI. William Erobrerens Kroning. Uroligheder i England. De Danske i Danelagen understøttes af Danekongen Svend Estridsøn (1069). Asbjørn Jarl bestikkes. Williams Ødelæggelse af Danelagen. Ny Hjelp fra Danmark (1074). Hakon Jarls Forræderi. Danekongen Knud den Helliges tilsigtede Englandstog. Hans Død (1086). Williams Død kort efter. Erik Lams Englandstog (1138). Normannernes Erobring af de norske Kongeriger i Irland. Norges Afstaaelse af Syderøerne til Skotland. Planer om forenede fransk-danske Landgange i England. Danmark-Norge berøves Orknøerne og Shetland. Danske Minder i Normandiet og Nordengland. Dansk-normannisk Aand raadende i det nye England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landet til sine Normanner, idet han tillige omstødte
den af de Danske yndede og beskyttede engelske
Nationalkirkes tidligere Selvstændighed, maatte det blive
klart for Folket i Danelagen, at det ved Williams
Fremrykning nu for dem gjaldt om at bevare saavel
deres Eiendomme som deres borgerlige og religiøse
Frihed mod Normannernes Angreb. Først efter store
Anstrengelser og en haard Kamp lykkedes det Kong
William hen i Aaret 1068 at sætte sig i Besiddelse af
de danske Femborge, der laae som en Formuur for
Danelagen. Bestyrtede herover søgte Danerne i det
øvrige Nordengland ikke alene at samle deres hele
Styrke mod William. Men de henvendte sig ogsaa
med Bøn om Hjelp til den danske Konge Svend
Estridsøn, der som Efterkommer af Kong Knud den
Store ansaa sig for arveberettiget til den engelske
Throne.
Danmarks Anseelse og Magt var netop paa den
Tid atter i stærk Stigen. Sverige var optaget af en
heftig Kamp mellem Hedenskab og Christendom, og
Norge kunde efter Harald Haardraades ulykkelige Tog
og Rigets Deling mellem hans Sønner ikke længere
maale sig med Danmark. Forholdene baade i Norden
selv og i England synes derfor ogsaa, idetmindste for
en Tid, hos Kong Svend Estridsøn at have vakt Haabet
om at fornye Danevældets Glands som i hans
Morbroder Knuds Dage. Strax efter William Erobrerens
Kroning havde Svend ved en til England afsendt
Hirdmand forlangt, at William skulde anerkjende ham som
Overherre og udbetale ham en aarlig Skat; i modsat
Fald truede Svend med at ville med al sin Magt
angribe og tilbageerobre sit Arverige England. Omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
