Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - VI. William Erobrerens Kroning. Uroligheder i England. De Danske i Danelagen understøttes af Danekongen Svend Estridsøn (1069). Asbjørn Jarl bestikkes. Williams Ødelæggelse af Danelagen. Ny Hjelp fra Danmark (1074). Hakon Jarls Forræderi. Danekongen Knud den Helliges tilsigtede Englandstog. Hans Død (1086). Williams Død kort efter. Erik Lams Englandstog (1138). Normannernes Erobring af de norske Kongeriger i Irland. Norges Afstaaelse af Syderøerne til Skotland. Planer om forenede fransk-danske Landgange i England. Danmark-Norge berøves Orknøerne og Shetland. Danske Minder i Normandiet og Nordengland. Dansk-normannisk Aand raadende i det nye England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forberedede et Tog mod England, og at han havde
faaet Løfte om betydelig Understøttelse baade af sin
Svigerfader, Greven af Flandern, og af sin Svoger, den
tidligere neutrale norske Konge Olaf Kyrre, satte derfor
William i den største Uro. Han lod det ikke være
nok med at befæste sine Kyster og allevegne fra England
af at samle Krigere. Men han lod hente Tropper fra
Normandiet, Frankrige og andre Egne, hvor han kunde
komme til at hverve. For at bestride de hermed
forbundne Omkostninger, opkrævede han atter Danegelden,
den forhadte Skat, hvorfor Folket i England længe
havde været befriet. Desuden forbød han de Danske
i Danelagen at bære deres eiendommelige Dragt,
ligesom han ogsaa begyndte med at befale dem at lade
deres lange Skjæg afklippe, for at de fra Danmark
ventede Krigere ikke paa Dragten skulde kunne kjende
deres Landsmænd.
Ulige virksommere var Williams sædvanlige Middel
ved slige truende Farer: Bestikkelse. Medens der i
Danmark havde samlet sig en Flaade paa 1000 Skibe
i Liimfjorden, hvoriblandt 60 Skibe med velrustede
Tropper fra Norge, sad Kong Knud i Hedeby og tøvede
med at komme til Flaaden. Her havde imidlertid
Williams Guld og Løfter virket paa Høvdingerne, og
blandt Andre fornemmelig vel paa den fra
Landflygtigheden tilbagevendte Asbjørn Jarl, som allerede forhen
havde ladet sig bestikke af William. Asbjørn var
idetmindste een af Hovedmændene for den Uenighed og
Misfornøielse, der udbrød blandt det forsamlede
Mandskab. Flaaden skiltes ad, med Undtagelse af
Nordmændene, som bleve liggende med deres Skibe til
Kongens Ankomst. Toget maatte opgives og Knud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
