Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. En Glædespiges Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
ESTHER.
stændig haant om disse virkningsløse Pileskud. Han styrede
sin Kaas i den unge Mands Fjed saa urokkelig som et forfulgt
Vildsvin, der hverken bryder sig om de fløjtende Kugler eller de
gjøende Hunde, der forfølger den.
Skønt Fornøjelsen og Sorgen for den flygtige Betragter har
iklædt sig samme Dragt, den berømte, venetianske, sorte Kjole,
Og skønt alt paa et Operabal er vild Forvirring, finder de
forskellige Kredse , hvoraf det parisiske Selskab bestaar , dog
hurtig hinanden. Kjendetegnene er for de indviede saa nøjag
tige, at de kan læse i denne Interessernes Tryllebog som i en
morsom Roman. For de sagkyndige kunde denne Mand følgelig
ikke være én, der havde et Stevnemøde ; thi saa vilde han
ufejlbarlig have baaret et eller andet forud aftalt Tegn, en rød,
hvid eller grøn Sløjfe. Drejede det sig da om en Hævn? Ved
at se den skumle Maske,’ der i saa kort Afstand fulgte efter en
Mand, der aabenbart havde noget godt i Vente, var der nogle
ikke optagne Sjæle, der lagde yderligere Mærke til det smukke
Ansigt, som Glæden havde lagt sin Glorie omkring. Den unge
*»
Mand interesserede; jo længere han gik, desto mere Nysgærrig
hed vakte han. Hans hele Ydre bar Præg af elegante Vaner.
Det er jo vor Tidsalders uhyggelige Lov, at der hverken legem
ligt eller moralsk findes nogen Forskel mellem den mest distingve
rede, bedst opdragne Søn af en Hertug eller en Pair, og den
vakre, unge Fyr, som for nylig Elendigheden knugede med sine
Jærnfingre i det store parisiske Helvede. Hos denne unge Mand
kunde Skønheden og Ungdommen dække over dybe Afgrunde,
som hos mange unge Mennesker, der vil spille en Rolle i Paris
uden at eje den Kapital, der kræves af deres Fordringer til Til
værelsen, og som hver Dag vover alt paa ét Bræt, idet de ofrer
til Kongestadens mest tilbedte Guddom: Lykkespillet! Ikke desto
mindre var denne Mands Paaklædning og Manérer udadlelige og
han bevægede sig over Opera-Foyerens klassiske Parket-Gulv som
en gammelkendt paa Stedet. Hvem har ikke lagt Mærke til, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
