Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. En Glædespiges Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 HONORÉ DE BALZAC
overmodig overfor to Mennesker, der fordum havde ringeagtet
ham, da han var fattig og ulykkelig. Men kunde en Poet som
en gammel Diplomat holde Stand overfor to saakaldte Venner,
der havde kendt ham i hans Elendighed, og hos hvem han havde
sovet i sin Armods Dage? Finot, Blondet og han kendte hin
andens smaa Prostitutioner, de havde i Fællesskab sølet sig i
Orgier, der kun kostede deres Kreditorers Penge. Ligesom de
Soldater, der ikke selv forståa at anvende deres Mod, gjorde
Lucien nu som saa mange andre Godtfolk i Paris ; han plettede
paany sin Karakter ved at modtage et Haandtryk af Finot og
ved ikke at unddrage sig Blondets Omfavnelse. Enhver, der
har haft méd Journalistik at gøre eller har det endnu, er sat i
den grusomme Nødvendighed at hilse paa Folk, som han for
agter, at smile til sin værste Fjende, at gaa paa Akkord med
den sjofleste Lavhed, at tilsmudse sine Fingre under Forsøgene
paa at betale sine Angribere med deres egen Mønt. Lucien var
følgelig ikke i Stand til at give Blondet det rette Svar paa hans
nærgaaende Fortrolighed, Blondet udøvede endnu en uimodstaaelig
Magt over ham som Forføreren over sin Lærling, og for den
Sags Skyld havde han jo ogsaa en Position i de højere sociale
Lag gennem sit Forhold til Grevinde de Montcornet.
„Har De arvet en Onkel?" spurgte Finot ham med en
spottende Mine.
„Jeg har ligesom De, sat Idioterne paa fast Betaling," sva
rede Lucien i samme Tone.
„ Skulde min Herre mon have et eller andet Tidskrift eller
Blad?" vedblev Andoche Finot med den uforskammede Suffi
sance, som Udnytteren betjener sig af overfor den udnyttede.
„Jeg har det, der er bedre," svarede Lucien, hvis For
fængelighed var bleven saaret af Ghefredaktørens overlegne Tone
og nu gengav ham den Selvfølelse, der svarede til hans nye
Stilling.
„Hvad har De da, min gode . . .?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
