Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. En Glædespiges Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 HONORÉ DE BALZAC
Uden selv at vide af det gemte Esther i sit Hjærte en
Kærlighed, der fortærede hende, en sælsom Følelse, en Attråa,
der var stærkere hos hende, der vidste alt, end hos en Jomfru,
der intet véd , skønt denne Attraas Maal er det samme hos
begge. I de første Maaneder hjalp Nyheden ved det inde
sluttede Liv, Undervisningstimernes Overraskelser, Pveligions
øvelserne, kort sagt alt, hende til at holde de gamle Erin
dringer nede. Men vi har forskellige Arter af Hukommelse,
Legemet har sin som Sjælen sin, og Nostalgien for Exempel er
en Sygdom i den fysiske Hukommelse. I den tredie Maaned
blev følgelig denne Jomfrusjæls Energi, der med udbredte
Vinger fløj frem imod Paradiset, ikke betvunget, men dog
hæmmet ved en dump Modstand, hvis Aarsag Esther ikke selv
kendte. Var det Paris’ sølede Gader, som hun havde forbandet,
der kaldte hende tilbage? Var det hendes ulykkelige, fordums
Vaner, der holdt hende lænket i Baand, hun havde glemt
— og følte hun dem snære, ligesom gamle Soldater efter
Lægernes Paastand endnu kan føle Smærter i de Lemmer, de
har mistet? Var Lasten trængt i den Grad ind i hendes
Natur, at Daabens hellige Vand endnu ikke kunde naa den
Dæmon, som holdt sig skjult derinde? Var Synet af ham, for
hvis Skyld hun gjorde saa beundringsværdige Anstrængelser,
nødvendigt for den Kvinde, hvem Gud maatte tilgive, at hun
sammenblandede den himmelske med den jordiske Kærlighed?
Det var jo den jordiske, der havde ført hende til den himmelske.
Var det en Forskydning af Livskraften, der fuldbyrdedes i hende,
og som medførte uundgaaelige Lidelser? Alt er Tvivl og
Usikkerhed paa dette Omraade, som Videnskaben har forsmaaet
at undersøge, fordi den fandt Emnet altfor umoralsk og vanske
ligt, ret som "om Lægen og Skribenten, Præsten og Politikeren
ikke skulde være hævede over al Mistanke ! Ligefuldt, en Læge,
hvem Døden standsede i Arbejdet, har haft Mod nok til at
paabegynde Studier i denne Retning. Maaské maatte den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
