Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. En Glædespiges Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 HONORÉ DE BALZAC
ind i en forelsket Digters Natur? Naar denne Følelse en Gang
liar bemægtiget sig saavel Hovede og Hjærte som Sanser hos
én af disse smaa Stormænd, bliver Poeten Menneskeheden lige
saa overlegen i Kraft af sin Kærlighed som i Kraft af sin Fantasi.
Hans Lidenskab bliver et stort Digt, der ofte gaar ud over vante,
menneskelige Forhold. Hænder det i saadanne Tilfælde ikke, ’at
Digteren sætter sin elskede langt højere, end Kvinderne selv bryder
sig om det? Som hin berømmelige Ridder af la Mancha, ser han
i en Bondepige en Prinsesse. Saa sjælden forstaar disse Skøn
aander, at de ødsler sig selv hen i falske Forhaabninger; de for
tærer sig selv under deres Søgen efter ideale Elskerinder; eller,
nåar de finder den Form, der svarer til deres Sjæls Begær, og
som ofte er en Bagerpige, saa gør de som Raphael og dør hos
deres Forn ar ina. Saaledes var det Tilfældet med Lucien. Hans
poetiske Naturel, der i godt som i ondt gik til Yderligheder,
havde gættet den Engel, som skjulte sig i en Kvinde, der snarere
var smudset til af Lasten end egentlig fordærvet. Han saa
hende stadig hvid, ren og bevinget, saaledes som hun havde
anstillet sig for ham, da hun forstod, at han ønskede hende
saaledes.
Henimod Slutningen af Maj 1825 havde Lucien mistet hele
sin Livlighed ; han gik ikke længere ud, spiste sammen med
Herrera, var tankefuld, arbejdede, læste i sin Samling af diplo
matiske Afhandlinger, sad paa Tyrkermanér paa sin Divan og
røg tre-fire Vandpiber om Dagen. Hans gro om var mere op
tagen af at rense og pudse dette smukke Redskabs Rør end af
at strigle Hestene og pynte dem med Blomster til Køreturene i
Boulogneskoven. Da Spanieren omsider saa, at Lucien begyndte
at blive bleg og bar Mærker af en tilbagetrængt Forelskelses
Lidelser, besluttede han at trænge ind til Bunden af denne Sjæl,
paa hvilken han havde bygget sit Liv.
En smøk Aften laa Lucien i en Lænestol og saa mekanisk
paa Solnedgangen bag Havens Træer, medens han pustede den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
