med alle sine Malerredskaber og indrettede sig i det sydlige Gavlværelse for at blive der Maaneder igennem. Snart saa man her den afdøde Ilmola-kapellan Johan Gabriels eneste Søn, Frans Michael, som Doktoren tog sig faderligt af og ofte indbød hjem til sig i Ferien. Blandt andre, der besøgte Kuddnäs, saa man nu og da nogle fattige gamle Mænd af et vildt og underligt Udseende, mørke af Hudfarve, med Haar, der hang langt ned paa Skuldrene og med fodside Kjortler. Disse Vandringsmænd var en Skræk for hele Egnen, der mente i dem at genkende farlige Heksemestre og Troldmænd langt borte fra Finnebygden, men paa Kuddnäs blev de altid budt hjertelig Velkommen. Doktoren lukkede sig inde med dem i sit Arbejdsværelse og underholdt sig med dem i Timevis. Det var nemlig flere Gange hændt ham i hans Praksis, at han var kommet i Konflikt med gamle Mænd og Kvinder, som helbredte Sygdomme ved at læse ældgamle finske Digte over de syge. Foruden alle de andre Interesser, der optog hans Tid, var da kommet Lysten til at skaffe sig en Samling af disse hans stakkels Konkurrenters Lægeruner*), og han hilste med Glæde enhver, der kunde give ham Bidrag dertil, som onl han anede, at der mellem disse underlige Digte kunde dølge sig noget skønt og værdifuldt, som andre Forskere hidtil havde overset. Kort efter sin Hjemkomst til Finland havde Doktor Topelius giftet sig med Sophie Calam-nius, der tilhørte den rigeste og mest ansete Køb- *) Runer kaldes de gamle finske Folkesange. 20