Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
more sig med den i Juleferien og prøvede paa at
smugle den med i Slæden, indsvøbt i en
Rejse-kappe, men Planen blev opdaget, og Mirka maatte
blive i Helsingfors. Og naturligvis maatte Zachris
tage sig af den stakkels Hund, der hylede af
Længsel og var til ligesaa megen Forstyrrelse som
Barck selv. I Begyndelsen knurrede han over, at
han aldrig kunde faa Fred for sin Stuekammerat,
ikke engang naar han var borte, men snart blev
han gode Venner med Hunden og havde megen
Fornøjelse af den i sin ensomme Juleferie.
Men da Zachris ikke som tidligere kunde gaa
op i den Verden, som store Aander og vise
Mestre skabte om ham, saa følte han mangen Gang,
at hans Sjæl hungrede. Han længtes denne Vinter
meget efter sit Hjem og efter Mathilda; han
savnede sin døde Ven, Alexander Lithén, og han var
til Tider saa tungsindig, at han ønskede, han var død.
Hvad der først og fremst tilbød sig som
Erstatning for det afbrudte Fantasiliv, var
naturligvis Omgangen med Kammerater.
Som oftest var det dog ikke sine jævnaldrendes
Selskab, han søgte; han vilde helst være sammen
med ældre, især da med dem, der allerede var
Studenter, og lytte til deres Samtale. Det var nu
første Gang han var med til de unges evige
Disku-teren og Disputeren om alle Fremtidens store
Spørgsmaal, om Kærligheden, om deres Kald i
Livet, om Fædrelandet, for ikke at tale om alle
Betragtninger over det, der hørte til Dagens
Begivenheder paa Universitetet, det sidste Skænderi
i den österbottniske Afdeling, den eller den Pro-
69
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
