over, at Zachris' Helsingforsophold allerede havde slugt hele hendes Fædrenearv. Det var ingen Skade til, om han kunde lette hendes Bekymringer lidt ved at faa et godt Stipendium. Han mente uden større Vanskelighed at kunne tage den Eksamen, der fordredes. Han havde nu ligget tre Aar ved Universitetet, og det havde sandelig ikke skortet paa Flid og ihærdig Læsning. Seks, syv eller otte Timer tilbragte han hver Dag ved Bogen, og han holdt nøjagtigt Regnskab, saa dersom han ikke naaede det fulde Timetal den ene Dag, indhentede han det den næste. Han stod op Klokken syv ligesom i den Tid, da han boede hos Runebergs, spiste Frokost Klokken ni; Klokken halvto gik han ud og spiste til Middag hos Baron Rosenkampffs, som han havde gjort, siden Baronen var blevet gift med hans Moster, blev bagefter lidt og talte med Mosteren og vendte tilbage til sit Arbejde ved Firetiden. Om Aftenen gik han en Tur, naar han ikke var bedt ud; Klokken ni spiste han til Aften og gik i Seng Klokken halvelleve. Det var en lang Arbejdsdag, men han trængte til megen Tid, da han foruden Studierne ogsaa beskæftigede sig med sin Dagbog, med sin Selvopdragelse, sine Digte, sin Romanlæsning, sit Klaver, sin Tegning; han lærte at fægte, gik til Gymnastik, var Medlem af et Par Sangforeninger, og jævnlig var han i Selskab hos Rosenkampffs, i Teatret eller til Studentermøde. Hvad de egentlige Studier angaar, saa havde 103