Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Degnen - III. Forpostfægtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
„Jeg veed af ingen Historie at sige."
„Jo, vist var der, og forunderligt nok, de have
omtrent havt samme Skjcebne, Proesten og Obersten, de
ere begge blevne domte og straffede, fordi de ikke gave
tilstroekkelig Agt paa deres Ord. Den Nar af en Prcest!
han skulde have baaret sig ad ligesom Obersten og lobet
sin Vei, istedetfor at lade sig henrette paa Ruinerne as
sin Kirke."
Disse Ord gjorde en frygtelig Virkning paa Deg-
nen, men Daniel lod ikke til at bemoerke det. Han
stirrede ned i Vandet medens han talede, hans Stemme
var rolig og kold.
„Det er ikke vcerd, at vi tale mere herom," sagde
Madsan efter en Pavse.
„Hvorfor ikke?" spurgte Friis.
„Jeg holder ikke af det; — den myrdede Prcest i
Svingelbjerg var af min Slcegt."
„Af din Slcegt, — virkelig? — Ja, hvor kunde
jeg vel ane det. — Stakkels Mand! i saa Fald maa
Du rigtignok hade Obersten."
„Det har jeg ikke sagt."
„Nei, ganske vist, Madsan; jeg forlanger heller
ikke, at Du skal skrifte dine Tanker for mig. — Alt
vel overveiet, kommer det ikke Dig ved, hvorledes man
har behandlet dine Forfoedre, naar Du kun selv ikke
lider under Folgerne deraf."
Det var tydeligt, at der fra Begyndelsen af denne
Samtale fandt en indre Kamp Sted hos Degnen, som
han sogte at skjule. Aarerne svulmede i hans Tindinger,
hans blege Ansigt farvedes efterhaanden med en dyb
Rodme, og han udbrod endelig, med en lav og under-
trykt Stemme:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
