Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Degnen - IV. Nærved er ofte langtfra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
„Jeg veed det," svarede Friis heftigt, „jeg, der saa-
godtsom blev viist Doren deroppe; vi kjore bort ligesaa
kloge som vi kom, skjondt jeg bugtede mig og handlede
saa listigt, som vel var muligt. — Hvad tog Du Dig
for nede i Gaarden?"
„Jeg stod og toenkte — "
„Gid Du ffe en Ulykke med din bestandige Toenk-
ning, den skal gavne os meget."
„Ja, hvem veed det?" gjentog Madsan, med et
spottende Sm il. „ I maa lade mig tale ud, for I kan
bedomme, hvad det gavner. Jeg stod og toenkte paa et
Middel til at faae Flygtningen opsporet, hvis han skulde
holde sig skjult i Smuthullerne paa Flensborg, siden
jeg saa omtrent kunde slutte mig til det Udfald, Eders
Besog vilde faae deroppe, da den kloge Axel Gylden-
stjerne var tilstede. Medens jeg stod, kom Skytten
gaaende over Gaarden, og en af Jagthundene lob
goende hen imod mig. Jeg kjendte den godt, det var
Oberst Lykkes Andlingshund, og jeg har i fordums
Dage tidt seet ham vade nede gjennem Koerene paa
Jagt, bag efter den. Hunden kjendte ogsaa mig, for
Skytten laante mig den af og til, naar vi opsporede
Fiffodderens Gange. Den vilde kunne finde hans Spor
bedre end vi, hvis han ellers holder sig skjult dernede."
„Ja, Guds Dod og Pine!" svarede Friis ivrigt,
„det er afgjort. Kunde vi blot faae fat i Hunden."
„Det toenkte jeg ogsaa," svarede Madsan.
„Du toenkte og Du toenkte," raabte Daniel, op-
irret over den rolige Kulde i Degnens Ord, „og imens
lader Du den bedste Leilighed slippe Dig af Hoenderne.
Du burde have taget Hunden med Dig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
