Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Degnen - V. I Maaneskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagskygged mod Sydvest fra et af de hoie Taarne, som
hidtil havde trodset Tilintetgørelsen.
Manden syntes ikke at have Sands for det ro-
mantiske Billede, som omgav ham, han standsede kun et
Oieblik for at lytte efter Kirkeklokken i Veierslov, som
just slog sex.
Ved Klokkens sidste Slag skyndte han sig op over
Aringmuren og vedblev at krybe over de tilsneede Steen-
brokker, indtil han kom ind paa en fri Plads, hvor
tidligere Borggaarden havde vLret. Her stod han stille
og udstodte gjentagende Gange den hule og ejendomme-
lige Lyd, som Rordrummen i Foraaret lader hore i
Koerene. Denne Lyd maatte vcere Enhver paafaldende,
da Rordrummen aldrig skriger om Vinteren, men ligesom
alle Troekfugle flyver bort om Efteraaret, for at gloede
andre Egne med sin behagelige Sang. Imidlertid var
Mandens Stemme saa dcempet og svag, at den ikke
kunde hores udenfor Ruinen. Det viste sig ogsaa strax
efter, at den ikke heller var beregnet paa en lcengere
Afstand: Fra den modsatte Side af Gaarden raslede
det mellem Stenene, og en hvidklcedt Skikkelse kom
tilsyne med lette og langsomme Skridt.
Det var den Blege, Herremandens indmurede
Hustru.
Hun vedblev at noerme sig Manden, som paa sin
Lide lod til at anse hende for et mindre overjordisk
Voesen, thi han hilste og udbrod:
„Her bringer jeg Eder Kurven."
„Tak, min Ven!" svarede den Tiltalte, og strakte
en lille, hvid Haand ud fra det lyse Torkloede, hvori
hendes Hoved og Barm var indhyllet. Maanens Skin
faldt paa samme Tid ned over hende og viste et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
