Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Degnen - V. I Maaneskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Han troer at have lidt nogen Uret af Eders Slcegt,
han er bleven gammel med denne Tanke, og vilde maaske
tilsidst have glemt den, hvis ikke Daniel Friis forleden
var kommen til os for at oprive Saaret og erindre ham
om, hvad han havde at hcevne. Jeg vilde onske, I
kjendte min Fader, han er saa god og saa kjcerlig, han
levede i Fred med sig selv og med alle Mennesker,
men de sidste Dage have aldeles forandret ham; jeg
frygter for, at denne Junker paa engang vil blive hans
og Eders onde Engel."
„Sug ikke det, kjcere Jakob, jeg stoler paa Dig,
Du vil jo vedblive at vaage over min Fader."
„Tvivler I derom?"
„Nei, jeg veed blot ikke, hvorledes vi skulle kunne
gjengjelde Dig alt hvad Du har gjort for os."
„Gjengjelde!" svarede han blidt, „tal ikke derom,
man frelser ikke et Menneske for Gjengjeldelse."
„Du har Ret, der gives ikke heller nogen Maade
til at gjengjelde Dig."
„Maaske dog."
„Hvorledes? Du maa sige det."
„En anden Gang, nu ville vi kun toenke paa, at
frelse Eders Fader. I selv maa ikke oftere vove Eder
herned, saalcenge Junkeren opholder sig i Egnen. Lad
det vcere overladt til mig, at sorge for Levnetsmidler,
jeg skal hver Dag komme op til Herregaarden og bringe
Eder Oberstens Hilsen."
„Som Du onsker det," svarede hun. „Jeg vil
adlyde Dig i alt. Gaaer Du ikke ned med til ham
taften?"
„Nei, det er forsigtigere at jeg tover heroppe.
Paamind ham om at doekke Lufthullet ud mod Aaen,
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
