Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Degnen - V. I Maaneskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
paa flere Steder det Fodtrin, den unge Pige nylig
havde efterladt i Sneen.
Over Ruinen hvilede den dybeste Stilhed, Skyg-
gen var bleven mindre, efterhaanden som Maanen steg
hoiere paa Himlen, et blegt Lys udbredte sig over den
blanke Sneflade, som bedoekkede Muurbrokkerne i Gaarden.
Vinden peb ind imellem de aabne Vindueshuller i
Taarnet, og bragte Rorenes visne Toppe til at rasle
paa hiin Side Slottet, hvor Aaen lob langs med Foden
af Muren.
„Jeg toenkte det nok," hviskede Madsan, „det er
i Taarnet at vi skulle soge ham. Han holder sig
skjult i Kjcelderen, hvis Indgang den nedstyrtede Muur
bedcrkker."
Idet han sagde disse Ord blev Morket under Muren
pludselig afbrudt ved en lang Lysstraale, og et Skud
gjenlod i Ruinen.
Madsan sprang tilbage ved at hore den pibende
Lyd, som Kuglen bevirker i Luften. I samme Oieblik
gav Hunden et klagende Hyl, vaklede, faldt og strakte
Benene frem foran sig i heftige Krampetrækninger, efter
hvilke Doden fulgte.
Daniel Friis udstodte en E d; det var ikke muligt
at opdage, fra hvilken Retning dette Skud var blevet
affyret, Vinden havde allerede fort den svage Krudtrog
hen over deres Hoveder. Han gav Madsan et Tegn
ved at pege med Pistolen mod Taarnet, men Degnen
greb ham i den fremstrakte Arm og drog ham med sig
ind under Muren. Her standsede han nogle Oiblikke
og lyttede, derpaa boiede han sig hen til Daniels Ore
og hviskede:
„Lad os vcere forsigtige og snilde, det er en klog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
