Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Degnen - VII. Brevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
„Han har jo ikke loest med Skolebornene en Time
i de sidste fjorten Dage."
„Nei, det er sandt, Foged, men jeg har skikket min
Son i mit Sted."
„Ja, det skal Han have Forlov til. Han er nu en
gammel Mand, Madsan, ligesaavel som jeg selv, men
Sagen er, at Jakob ikke heller varetager sit Kald."
„Jakob?"
„Nei saa min Sjoel om han gjor. Gud maa
vide, hvad der gaaer af Knoegten, jeg gjenkjender ham
ikke mere. Tilforn, naar han gik omkring og holdt
Skole hos os, var han altid tilstede om Aftenen, nu
derimod seer man ham lobe sin Vei saasnart Tiden er
omme, Ingen veed hvorhen. Saadan gik det de otte
Dage han loeste nede hos Sandemanden, og ikke bedre
opforte han sig, da vi skulde have Skole i mit Huus.
Der maa voere gaaet ham noget imod, det mcerkede vi
Alle; den ene Dag kunde han voere tavs, ordknap og
grublende, den nceste lo han, sang og jublede, indtil han
igaar Morges, da Bornene alt vare komne, pludselig
forsvandt; siden den Tid har vi ikke seet det ringeste
til ham."
„Ikke seet ham?" gjentog Madsan med den dybeste
Forbavselse.
„Naa naa!" vedblev Fogden, som bemoerkede den
Virkning, hans Ord gjorde. „Han skal heller ikke tage
sig Sagen altfor ncer. Jeg har en Anelse om, hvad
Kncegten fattes. — Han har et godt Oie til min Datter,
den lille Gjertrud, og frygter vel for at komme frem
med sin Hjertens Mening. Hun tog sig hans Flugt
lige saa noer, som Han gjor det, og viste mig Stum-
perne af et Brev, som hun havde fundet i Ovnen paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
