Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Degnen - VII. Brevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
mig fa ae Brevet igjen, imorgen rider jeg ned til Prce-
ften. Han er Mand for at finde Mening i det skrevne.
Men for en Ufoerd, Skolemester! hvad fattes Ham dog?
Hans Ansigt er jo saa blegt som Sneen herudenfor, og
Han staaer og ryster, som om Han havde Kolden. Stod
der ikke mere i Brevet, end Han sagde?
„Ak, Foged! sporg mig ikke derom. — Gud naade
mig arme, ulykkelige Mand!"
Med disse Ord styrtede Madsan ud af Doren.
Kromanden, som var vaagnet under den sidste, hoirostede
Deel af samtalen, stirrede efter ham med aaben Mund.
Da Madsan kom hjem, var Ellen forlcengst gaaet
til Ro. Daniel laa til Trods for sit Lofte i en dyb
Sovn, udstrakt i en Stol foran Skorsteensilden.
Degnen trak Boegen op i Lampen og gjennemlceste
Fragmentet af Fogdens Brev, som han paa Hjemveien
havde sammenknuget i Haanden. Ilden havde omtrent
trlintetgjort Halvparten af Papiret, Resten indeholdt
folgende:
„Endelig, min kjcere Jakob,
Befrielsestimen for min
Opfordring ville vi nu, i
nyt Forjog, men forend vi
maa jeg tale med Dig.
din Baad seile over
vil jeg begive mig ned til
Meningen heraf udfandt han omtrent saaledes:
„Endelig, min kjoere Jakob, ncermer sig Befrielses-
timen for min Fader. Efter din Opfordring ville vi
nu, i Guds Navn, vove et nyt Forjog, men forend vi
foretager os noget, maa jeg tale med Dig. Naar jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
